Langt fra fotografers søgelys og nysgerrige blikke har Kong Frederik og Dronning Mary aflagt diskret besøg i det nordjyske.  Turen gik til Frederikshavn, hvor Kongeskibet Dannebrog ligger i vinterhi på Flådestation Frederikshavn.  Vintermånederne bliver brugt på forskellige renoveringsopgaver på skibet forud for årets sejladser og ikke mindst det traditionsrige sommertogt.  Kongeparret fik en rundvisning på Dannebrog og et indblik i de igangværende projekter ombord, som de kan glæde sig til at nyde de endelige resultater af på årets sommertogt.  Afgang til maj Kongehuset offentliggjorde onsdag billeder fra det royale besøg i Frederikshavn, og samtidig blev sløret løftet for en smule af parrets sommertogt i det lille kongerige.  6. maj går kongeparret ombord på Dannebrog for at markere den officielle start på skibets sæson.  Derudover ligger det fast, at kongeparret gennemfører et sommertogt i dagene 1.-4. juni, hvor kursen dog ikke sættes mod nordjyske destinationer, men mod Odense, Norddjurs og Holbæk Kommune. Royale nordjyder må således leve på minderne fra sidste år, da det traditionsrige sommertogt gik til Thisted, Frederikshavn og Læsø Kommuner.  Traditionen går flere generationer tilbage i kongefamilien. Det var Kong Frederiks oldefar, Christian 10., der indførte traditionen. 

Formand Jens Orla Nielsen er på sin nu daglige isrunde på Hornum Ulstrup Rideskole. Her får hestenes vandkopper et par bank hver morgen. - Hvis de ikke lige har brugt dem, så kan de godt fryse til is i løbet af natten, siger han. I ridehallen er hesten Portobello i gang med træningen. Det lader sig kun gøre, fordi rideskolen forudså frostvejret og fik sikret underlaget i tide.  - Altså, vi fik en givet en ordentlig omgang salt, dengang det lige frøs allerhårdest til at starte med, og det kunnet holde den, siger Jens Orla Nielsen.  Værre er det på hestenes folde. Her skal vandkarret tilses flere gange om dagen.  - Det fryser jo. Der er det så, at vi har den her pæl, hvor vi skal stå og rode lidt med den flere gange om dagen, siger Jens Orla Nielsen og slår isen i stykker. I den varme 'habit' 21 kilometer nordpå er et par tømrere i sving på havnen i Løgstør. Her lader de heller ikke isen stoppe dagens arbejde med en ny bådebro. - Tricket er god påklædning, siger tømrer Erik Søe fra Bedsted Thy. - Det er ikke sikkert, at det ser så smart ud. Men en god Harboørehabit, og noget varmt at drikke i pauserne, så går det. Det kolde vejr ser kun ud til at fortsætte - ifølge prognoserne rammer et nyt stort snevejr torsdag og fredag. Se mere om udfordringerne med frosten i videoen herunder:

Færgen, der normalt sejler mellem Thyborøn og Agger, sejler ikke torsdag formiddag fra klokken 10.40 og frem til klokken 16.15 om eftermiddagen. Det skyldes vejret og vandstanden, skriver de på deres hjemmeside.

Oscar Fisker Mølgaard fra Frederikshavn er på vej tilbage på isen i verdens stærkeste ishockeyliga, NHL.  Hans klub, Seattle Kraken meddelte onsdag aften, at deres unge, nordjyske stjernefrø er kaldt ind på holdet igen fra klubbens udviklingshold, Coachella Valley Firebirds.  Oscar Fisker Mølgaard var senest i Seattle Kraken truppen midt i januar for en kort bemærkning, men fik ingen istid der. Det gjorde han til gengæld I slutningen af november sidste år, da han blev kaldt ind og fik to kampe, inklusiv en drømmedebut i NHL, hvor han blev noteret for en assist.  Seattle Kraken skal på isen igen torsdag morgen dansk tid mod Los Angeles Kings.  Oscar Fisker Mølgaard har dog snart kurs mod Europa, for han er udtaget til det danske landshold, som deltager ved OL i Milano og spiller første kamp 12. februar mod Tyskland.  

Læs mere her

Lige før årsskiftet kom planerne for udtagning og omlægning af jord i den Grønne Trepart på plads. Nu skal planerne udføres. Og i Aalborg Kommune tager det tid. I hvert fald for Lars Jørgen Pedersen, der er klar med et projekt ved Frejlev Enge syd for Aalborg. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har sagt ja til projektet og vil støtte med en lille million. Men kommunen har ikke tid til at godkende planerne foreløbigt. Det kom frem på et møde sidste efterår. - Der får vi den besked, at det er de slet ikke klar til. Der vil gå mindst et år. Og vi blev faktisk sådan lidt lammet, husker Lars Jørgen Pedersen, der er projektudvikler i Lerbjerg Holding Aps. Kan vi gøre noget anderledes? Ministeren for Grøn Trepart forklarer, at han kender problemstillingen, og at der er stor fokus på at løse det. Hvad siger du til den her situation, hvor kommunerne reelt bliver en flaskehals, hvor der er projekter, der er klar, men som ikke kan komme videre? - Det er det, vi arbejder sammen med kommunerne om at undersøge. Kan vi gøre noget anderledes i de projektforløb? Siger Jeppe Bruus Christensen (S), minister for Grøn Trepart, inden han fortsætter: - Kan vi sørge for, at kommunerne hjælper hinanden? Kan vi have et samlet overblik over, hvor opstår de her flaskehalse? Så det er en kerneopgave, i det arbejde vi laver. Kan du blive lidt mere konkret på, hvad i vil gøre? - For eksempel er der nogle projektforløb, hvor man har en forundersøgelse, og så skal man lave en jordfordeling bagefter. Vi prøver at kigge på, om vi kan gøre ting på samme tid. Kan vi lave lidt mere ensartet processer? - Kan vi sørge for, at vi har et overblik, så de kommuner, der går sammen i forskellige sekretariats-fællesskaber, kan hjælpe hinanden? Ingen penge på vej Kommer du til at tilføje flere penge - flere ressourcer - til kommunerne for at løse den her opgave? - Det har vi faktisk gjort. Vi har givet kommunerne nærmest en halv milliard for at løse de her opgaver de kommende år. Og vi er hele tiden i kontakt med dem for at finde ud af, hvordan vi håndterer det her, forklarer Jeppe Bruus Christensen. Tror du, det er nok? - Det vil vise sig. Ministeren understreger, at det grundlæggende er godt, at der er mange, der vil medvirke til den Grønne Trepart. Også selv om det viser sig som et pres hos kommunerne. - Hvis der opstår et pres, så er det jo udtryk for, at det virker. At der bliver ansøgt rigtig mange projekter, og at vi har gang i den jordfordeling og den omstrukturering af vores landskab, som er hele opgaven med den Grønne Trepart. Samfundet skriger på omlægning af jord Aalborg Kommune erkender, at der er travlt. Så travlt, at de ikke kan følge med. - Det er jo simpelthen, fordi der er tryk på alle kedlerne i forhold til myndighedsbehandling. Det er generelt i hele vores samfund, og når der så kommer sådan en kæmpe opgave med omlægningsplaner og implementering af det, så er det en af grundene til, at så er der endnu længere respit på de her myndighedsgodkendelser, forklarer Kirsten Lund Andersen, der er forvaltningsgrenschef i Aalborg Kommune. Men er det rimeligt med så lang ventetid på sagsbehandling, når samfundet skriger på omlægning og udtagning af jord? - Nej, det er det jo ikke. Det ville være rart, hvis man kunne stikke og bekende med det samme. Jeg kan godt forstå sådan en frustration, når man har brugt en lang periode på at blive klar, og så kan vi ikke følge med.

Det var et træls syn landbrugsmedhjælper Andreas Sørensen stod op til tirsdag morgen. 30 af ballerne på Skræppedalsvej syd for Nykøbing Mors var flænset op, så der var åbent ind til ensilagen i det våde vejr. - Vi er nødt til at få dem brugt ret hurtigt, nu hvor der er hul i dem, hvis de ikke skal gå til spilde, siger Andreas Sørensen, der arbejder for landmand Søren Jørgensen. Det er anden gang det sker - for halvanden måned siden var det 16 baller, der blev skåret på samme lokation. Derfor har han i den lokale Facebookgruppe 'Morsø fællesgruppe' efterspurgt, om nogen har set noget mistænkeligt i området. Skal bruges hurtigt Når ballerne flænses op bliver konserveringen af ensilagen ødelagt. Derfor hjælper det ikke at wrappe dem forfra, når der allerede er kommet luft ind til foderet. I øvrigt er en ny wrapping også en bekostelig affære med en stykpris på 250 kroner per balle. De har dog valgt ikke at melde sagen til politiet for nu. - Vi prøver at finde ud af noget med noget kamera, siger Andreas Sørensen, der også har overvejet, om man skulle flytte ballerne for at undgå flere lignende episoder. De står nemlig lige ud til den befærdede Skræppedalsvej, og derfor har han da også spekuleret på, om det kunne være derfor, nogen havde set sig sur på dem. - Hvis det er fordi, der er nogen, der synes, det er irriterende, at de står der, så kan de jo sige til. Men de blokerer jo ikke for et sving eller udsynet på vejen eller noget. Så jeg kan ikke forstå, hvad det skulle være, siger han og fortsætter: - Hvis det er dyreaktivister, er det da dumt at skære hul i foderet, hvis man vil have, dyrene skal have det godt, slutter han.

Der var givet grønt lys for lokalplanen, og mange aalborgensere drog nok et lettelsens suk, da det i april sidste år så ud til at være fortid for de meget nedslidte bygninger på Østre Allé centralt i byen. Men Alléskolen i Aalborg bliver ved med at spøge lidt endnu. I hvert fald bliver det ikke Lykkebo, der kommer til at bygge på grunden, da boligselskabet nu har sat den til salg. Det fremgår af en salgsannonce hos Nordicals erhvervsmæglere, hvor man kan købe den som en 'udviklingsgrund i Aalborgs populære Øgadekvarter' for 57,5 millioner kroner.

- Hvis der kun er 14 børn i en klasse, så er der mere tid til fordybelse. Sådan lød det fra statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde i dag, hvor der også sættes penge af til blandt andet overgangen fra børnehave til skole og til faglighed i de ældste klasser. - Det bliver mere roligt, der bliver mindre støj, der bliver mindre uro, der er færre konflikter. Læreren får bedre mulighed for at være lærer og udfylde den vigtige rolle, man har, når man er voksen, sagde Mette Frederiksen. Den store del af forslaget går ud på at skabe en lilleskole i den store skole, så indskolingen kan mindske skolevægring og mistrivsel. I dag ligger loftet på 26 elever per klasse i de små klasser. Det skal altså ned på 14 elever per klasse. 'Trygge rammer' Forslaget vil koste seks milliarder kroner i engangsomkostninger til nye bygninger. Dernæst fem milliarder kroner om året til drift af de mindre klasser. Socialdemokratiet har endnu ikke peget på, hvor pengene skal komme fra. Og det forslag hilser Karsten Lynge Simonsen, formand for Aalborg Lærerforening velkomment. - Det er et glimrende forslag. I dag oplever børnene en stor forandring fra dagtilbud og til skole, hvor man går fra at have seks børn per voksen til at komme ind i en børneklasse, hvor man kan være op til 26. Det er en voldsomt skift, siger han og fortsætter: - Så der vil i hvert fald blive mere trygge rammer omkring den skolestart, der er. Og så giver det også lærerne en mulighed for at være tættere på eleverne. Kræver flere lærere og klasselokaler Han ser dog også nogle udfordringer, hvis visionen skal føres ud i livet. I Aalborg ville modellen kræve 110 lærere og cirka 40 børnehaveklasselærere. - Det med lærerne, det løser vi. Dem skal vi nok skaffe og rekruttere. Der kan være nogle udfordringer nogle enkelte steder med at få etableret klasselokaler. Nogle skoler skal have et sted mellem ni og 12 nye klasselokaler, siger Karsten Lynge Simonsen og fortsætter: - Heldigvis er det jo en indfasning, sådan at man starter med en årgang ad gangen. Så jeg tror på, at det nok skal kunne lade sig gøre i Danmark, siger han. Ifølge lærerforeningsformanden vil man i Aalborg kommune være klar til at indføre forslaget allerede fra 2028.

En lastbil kom i problemer på motorvejen ved Hobro sidst på eftermiddagen. Det skete på E45 S, mellem afkørsel 37 Handest og 38 Purhus, hvor en aksel var blevet overophedet og havde sat ild til det ene hjul. Nordjyllands Beredskab rykkede ud med tre køretøjer og var nødt til at spærre dele af motorvejen for at få styr på situationen. - Vi slukker det lige ned meget kortvarigt, og det havde heldigvis ikke bredt sig til lasten. Så havde det været en anden sag, siger indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab, Klaus Bojsen. En halv time senere var lastbilen slukket og flyttet ud i nødsporet, mens vejhjælp var på vej. Men i forbindelse med slukningsarbejdet var politiet nødt til at blive tilkaldt, fordi bilisterne kørte med farlig høj fart tæt op ad de arbejdende beredskabsfolk. - Trafikken forløber katastrofalt, og det hele lyser blåt, og folk kommer alligevel tonsende. Så det var godt, vi fik noget politi derud, siger Klaus Bojsen.

Der var givet grønt lys for lokalplanen, og mange aalborgensere drog nok et lettelsens suk, da det i april sidste år så ud til at være fortid for de meget nedslidte bygninger på Østre Allé centralt i byen. Men Alléskolen i Aalborg bliver ved med at spøge lidt endnu. I hvert fald bliver det ikke Lykkebo, der kommer til at bygge på grunden, da boligselskabet nu har sat den til salg. Det fremgår af en salgsannonce hos Nordicals erhvervsmæglere, hvor man kan købe den som en 'udviklingsgrund i Aalborgs populære Øgadekvarter' for 57,5 millioner kroner. - Vi lavede den sidste lokalplan for et års tid siden og troede jo, at nu skete der noget. Og så stoppede kommunikationen. Der skete ikke mere, siger Peter Lindholt (DD), der er rådmand for Teknik og Miljø i Aalborg Kommune. Planer om lejligheder Lokalplanen, der blev godkendt i april sidste år, gav ellers udsigt til, at det 17.700 kvadratmeter store område skulle huse et stort etagebyggeri med lejligheder. I første omgang var der lagt op til, at der kunne bygges i 16 etager, men efter indsigelser fra naboer til grunden blev det til otte, og i den reviderede lokalplan endte det med at være maksimalt seks etager. Dermed var der udsigt til, at de afdankede bygninger, der havde stået ubrugte hen i mere end et årti, kunne blive revet ned og grunden igen komme i brug. Men i juni, ikke andet end et par måneder senere efter den godkendte lokalplan, raserede en brand den gamle skole, som politiet mistænkte at være påsat. Det var tredje gang, beredskabet måtte rykke ud og slukke ild på stedet. Kan kun håbe Om planerne bliver ført ud i livet med en ny bygherre, kan Teknik- og Miljøudvalget kun håbe på, lyder det. - Det er da lidt træls, som vi siger heroppe – men igen, vi passer vores arbejde som politikere, og håber så det lykkes. Der er desværre ikke andet at gøre, siger Peter Lindholt og fortsætter: - Ejendomsmægleren ved jo heller ikke, hvem der køber. Hvis der kommer en køber til det, kontakter de os meget hurtigt.

Læs mere her

Læs mere her

Hvad vejer tungest? Beskyttelsen af naturen eller de hjemløses forhold? Spørgsmålet er til debat i Aalborg, hvor et 80-årig år gammelt, bevaringsværdigt platantræ har vanskeliggjort realiseringen af Kirkens Korshærs storstilede planer med et om- og tilbygningsprojekt på Forchhammersvej 13, hvor organisationen ønsker at etablere 'Fremtidens Herberg' i Aalborg. Tirsdag kom organisationen imidlertid et skridt tættere på at kunne føre planerne ud i livet. For et flertal i Teknik og Miljø i Aalborg Kommune stemte for, at forvaltningen kan arbejde videre med sagsbehandlingen med henblik på at kunne give dispensation fra lokalplanen og dermed fælde det bevaringsværdige træ. Stemmerne fordelte sig 6-3 i udvalget. - Konklusionen blev, at der skal arbejdes videre med en dispensation, men med krav om at der skal plantes et erstatningstræ, fortæller rådmand i Teknik og Miljø, Peter Lindholt (DD), som stod bag en af de seks ja-stemmer til viderearbejdelsen af dispensationen. Projekt til 36 millioner Det omtalte træ står bare 1,5 meter fra hovedbygningens sokkel, og allerede i dag er der konstateret revner i fundamentet. Rodnettet har desuden løftet terrænet omkring stammen med op til 50 centimeter, hvilket truer fundament og kloak. Ikke nok med det forringer træet lysindfaldet i opholdsrummene, og det er til hinder for en optimal indretning af en såkaldt ankomstzone, skriver Kirkens Korshær i indstillingen til forespørgslen vedrørende fældningen af træet. Hele byggeprojektet, der er støttet af en række fonde, forventes at koste 36 millioner kroner. Målet er at skabe landets første herberg, som afledt af hjemløsereformen fra oktober 2023, understøtter Housing First-principperne. Modellen går ud på, at fremtidens herberger skal bestå af et kontaktsted, hvor mennesker i hjemløshed kan henvende sig til indskrivning, afklaring og rådgivning, en overgangsbolig, der ligner en permanent bolig samt bostøtte, hvilket både gælder i overgangsboligen og senere i det permanente boligtilbud. Med totalrenoveringen ønsker Kirkens Korshær at lave eksisterende lokaler om til selvstændige overgangsboliger med egen indgang og trygge udearealer, som dermed skal klæde beboerne bedre på til at komme i egen bolig. Det skal nu undersøges nærmere, om flagermuse opholder sig i træet. Det er endnu uvist, hvornår der kan træffes en endelig afgørelse om, hvorvidt træet kan fældes eller ej.

DMI's varsel om snestorm får nu Nordjyllands Politi til at komme med en opfordring: - Vi er – i et tæt samarbejde med Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen, AMK og Nordjyllands Beredskab – klar til at løse de opgaver, der kan komme derude, når vejret arter sig så vinterligt, siger vicepolitiinspektør Søren Pejtersen, Nordjyllands Politi, og fortsætter: – Det er selvfølgelig en god idé, at man lige tænker sig om en ekstra gang, inden man kører ud på vejene her de næste døgn. Kig ud af vinduet, følg vejrvarslerne, lyt til vores løbende meldinger om forholdene derude; måske skal man overveje at udskyde sit ærinde – eller måske kan man nå at klare det allerede i dag i stedet. DMI forventer, at der falder 20-30 centimeter sne fra torsdag klokken 15 til fredag klokken 15, samtidigt med at der skal blæse 10-13 meter i sekundet, og derfor er der et gældende kategori 2 varsel og snestorm.

Perioden med isnende kolde dage, der har stået på siden årsskiftet begynder nu for alvor at sætte sit præg på Nordjylland. Ikke mindst i landsdelens havne, hvor is og frost har sat sit præg på vandet. Normalt står mandskaberne på Dansk Søredningsselskabs, DSRS, 14 stationer klar til at hjælpe fritidsbrugere af vandet, som er havnet i situationer, de ikke selv kan løse. Men ikke i øjeblikket. For ud af selskabets 14 stationer, er otte frosset inde i havnene. Senest måtte DSRS Løgstør torsdag afmelde deres båd for anden gang, siden stationen slog dørene op i 2019. Bådfører Niels Andersen har ikke set så meget is i havnen i stationens levetid. - Det er måske hvert femte år, at vi har is. Og ikke så meget som det her. Det er helt ekstremt i år, og nu har vi også lige et par dage med en 16-17 graders frost. Det tæller godt. Så bliver det lige sat i gang, og så skal der ikke så meget til for at holde det ved lige, siger han.

Perioden med isnende kolde dage, der har stået på siden årsskiftet begynder nu for alvor at sætte sit præg på Nordjylland. Ikke mindst i landsdelens havne, hvor is og frost har sat sit præg på vandet. Normalt står mandskaberne på Dansk Søredningsselskabs, DSRS, 14 stationer klar til at hjælpe fritidsbrugere af vandet, som er havnet i situationer, de ikke selv kan løse. Men ikke i øjeblikket. For ud af selskabets 14 stationer, er otte frosset inde i havnene. Senest måtte DSRS Løgstør torsdag afmelde deres båd for anden gang, siden stationen slog dørene op i 2019. Bådfører Niels Andersen har ikke set så meget is i havnen i stationens levetid. - Det er måske hvert femte år, at vi har is. Og ikke så meget som det her. Det er helt ekstremt i år, og nu har vi også lige et par dage med en 16-17 graders frost. Det tæller godt. Så bliver det lige sat i gang, og så skal der ikke så meget til for at holde det ved lige, siger han. Kommer til at vare mindst 14 dage Normalt rykker han og det øvrige mandskab ud til grundstødninger, motorstop, knækkede master og både, der løber tør for brændstof. Og derudover bistår de beredskabet med frivillige og materielle ressourcer, hvis der er nødsituationer til søs. Men fra i dag og 14-30 dage frem kan de ikke rykke ud. - I går kunne vi godt have rykket ud, hvis det skulle være, men det kan vi ikke nu. Nu er vi derhenne, hvor det går stærkt med isen, siger bådføreren, der fortsætter: - Der går et stykke tid inden det er væk. Niels Andersen husker, at der et par år før redningsstationen åbnede i 2019 også var en del is i fjorden. - Der var der en fiskekutter, der blev taget af isen og drev ind mod Aggersundbroen, erindrer bådføreren. Og selvom det for nu betyder, at de ikke kan rykke ud til nødstedte, er det måske ikke så skidt endda med det smukke og fascinerende drivis, der driver under Aggersundbroen. - Et eller andet sted er det jo fedt nok at have en vinter som den her engang imellem, siger Niels Andersen.

Brian Sørensen fra Arden er færdig som cheftræner for Evertons kvinder. Han stopper med øjeblikkelig virkning. Det meddeler klubben på X. Den tidligere Fortuna Hjørring-træner har stået i spidsen for Everton siden 2022. I denne sæson er det kun blevet til tre sejre i 14 kampe, og klubben indtager lige nu en niendeplads i Englands bedste fodboldrække for kvinder. Everton hentede ellers en sejr på 2-1 i weekendens hjemmekamp mod Aston Villa Women, men sejren var altså ikke nok til at redde nordjyden, der egentligt først havde kontraktudløb i sommeren 2027. Evertons U18-træner Scott Phelan bliver midlertidig cheftræner for resten af sæsonen.

Hvad vejer tungest? Beskyttelsen af naturen eller de hjemløses forhold? Spørgsmålet er til debat i Aalborg, hvor et 80-årig år gammelt, bevaringsværdigt platantræ har vanskeliggjort realiseringen af Kirkens Korshærs storstilede planer med et om- og tilbygningsprojekt på Forchhammersvej 13, hvor organisationen ønsker at etablere 'Fremtidens Herberg' i Aalborg. Tirsdag kom organisationen imidlertid et skridt tættere på at kunne føre planerne ud i livet. For et flertal i Teknik og Miljø i Aalborg Kommune stemte for, at forvaltningen kan arbejde videre med sagsbehandlingen med henblik på at kunne give dispensation fra lokalplanen og dermed fælde det bevaringsværdige træ. Stemmerne fordelte sig 6-3 i udvalget.

Nordjyllands Beredskab fik ved middagstid en melding om, at et skib havde lækket cirka 1500 liter marinediesel ved Skagen. Marinediesel er en dieselolie, der anvendes i skibe og marinefartøjer. Det var folk ombord på skibet, der ringede efter hjælp, fordi de ved en fejl var kommet til at lække brændstoffet. Det fortæller indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab Thomas Boelt. Der er ingen grund til bekymring, da marinedieslen grundet mængde og ikke mindst vindretning ikke ventes at forårsage skade på naturen. Dieslen er drevet ind i et hjørne af Coasterkajen i Skagen. Beredskabet har givet opgaven videre til Skagen Havn og Frederikshavn Kommune. Ifølge indsatslederen skal der formentlig sættes en slamsuger ud i vandet for at samle spildet op. Nordjyllands Beredskab har klokken 13.20 forladt stedet.

John Møller kan nu se tilbage på sit første transfervindue som sportschef i AaB. Mandag smækkede vinduet i, og for AaB bød det undervejs på salg af to prominente akademidrenge i form af Mads Bomholt og Oliver Ross. Ind kom i stedet Aarhus Fremad-profilen Mathias Kubel. - Udgangspunktet for dette vindue var, at vi ville holde sammen på gruppen så godt som muligt og give spillertruppen og trænerstaben den første preseason sammen. Vi tror på, at det har styrket os som hold, og flere af de unge samt etablerede spillere tager gode skridt, så vi synes, at vi står et godt sted, siger John Møller i en pressemeddelelse. - Som vi også før har givet udtryk for, så ville vi gerne have beholdt Mads Bomholt frem til sommer som minimum. Derfor afviste vi også konsekvent adskillige bud uden at gå i forhandling. Rosenborg var meget vedholdende, Mads ønskede et skifte og til sidst blev vi tilbudt en økonomisk kompensation, hvor et salg for os som ansvarlig klub gav mening. Top 6-målsætning Oliver Ross havde halvandet år tilbage af sin kontrakt, og både AaB og offensivspilleren selv mente, at tidspunktet var det rette for et skifte, hvorfor det gav mening, at han byttede AaB ud med Silkeborg IF. - Samtidig har vi med tilgangen af Mathias Kubel fra Aarhus Fremad hentet en af efterårets største profiler i Betinia Ligaen til klubben. Han er en dynamisk spiller, der kan dække flere offensive pladser, og som har taget store skridt i Aarhus Fremad, og vi tror på, at han kan fortsætte den udvikling i vores miljø, siger John Møller. AaB's målsætning er at komme i top seks efter de sidste fire grundspilsrunder. Lykkes det, går de efter at spille med i toppen, fremgår det af pressemeddelelsen. Foruden de føromtalte aftaler har AaB også udlejet unge Bertram Skovgaard til Serie A-klubben U.S. Lecce. Malthe Holt fortsætter efter et succesfuldt lejeophold i Vendsyssel F.F, mens Jubril Adedeji atter er tilbage i AaB-truppen efter et endt lejeophold i Lillestrøm. 27. februar tager AaB imod Hillerød i årets første gældende kamp i første division.

Bilister på E45 i nordgående retning skal i øjeblikket passe på. Der ligger nemlig en plade mellem sporerne mellem fra- og tilkørsel 29 Svenstrup. Det fremgår af Vejdirektoratets trafikkort. Vejhjælp er på vej til stedet.

I nogle dage nu har det set ud som om, at Nordjylland bliver ramt af et markant snefald torsdag og fredag, men nu er varslet opgraderet til et regulært varsel om snestorm. DMI forventer nemlig, at der falder 20-30 centimeter sne fra torsdag klokken 15 til fredag klokken 15, samtidigt med at der skal blæse 10-13 meter i sekundet, og derfor er der et gældende kategori 2 varsel og snestorm. Hele Nordjylland bliver ramt, og der i perioder vil falde 10-15 centimeter sne på seks timer. Snevejret bevæger sig op over landsdelen sydøst fra, og det ventes at ramme Nordjylland frem mod aftenen og natten. Snefaldet ventes først at ophøre i løbet af fredagen, og på det tidspunkt vil der - hvis prognoserne holder - være faldet op til 15-30 centimeter sne. Og mens der i andre dele af landet ventes temperaturer over frysepunktet, holder Nordjylland sig under frysepunktet. Du kan følge med i DMI's varslinger her.

Den 32-årig mand, som onsdag morgen blev efterlyst, er til formiddag nu i politiets varetægt. Det fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Martin Møller. Politiet fandt frem til manden i Aarhus, og de fulgte efter ham, mens han kørte mod Aalborg. Da han via Ådalsmotorvejen var på vej ind mod Aalborg centrum kørte han ifølge vagtchefen galt og endte i rabatten. Herefter forsøgte han at stikke af til fods. Kort efter lykkedes det politiet at finde ham. Manden er ifølge vagtchefen ikke kommet til skade og bliver nu sigtet for overtrædelse af færdselsloven. Der skal nu foretages en lægelig vurdering af ham. Herefter forventes det, at han bliver løsladt. Uheldet gav kortvarigt kø kort ved Over Kæret. - Ingen har været i fare under forløbet, forsikrer Martin Møller.

Blæst og snefygning fortsætter onsdag og torsdag, men i løbet af torsdag eftermiddag kommer et nyt stort snevejr indover Danmark fra syd. Snevejret kommer til at være landsdækkende, mange steder vil få 5-10 centimeter, men stedvis kan der falde 10 til 25 centimeter sne. Sneen vil kunne give fygning og store udfordringer i trafikken.