Normalt er Nykøbing Mors et ganske fredeligt sted, hvor man kan gå i fred for hekse. Men onsdag aften blev byen forvandlet til et skræmmende festligt inferno, da det årlige Halloween-optog fyldte gågaden med røg, blod og dystre skabninger. På Støberitorvet var stemningen intens. Dyster musik og uhyggelige figurer bevægede sig gennem folkemængden, og blandt dem kunne man møde både lokale hekse og mytiske væsener, som bragte gamle sagn og fortællinger til live. Limfjordsteateret stod i spidsen for optoget og havde i år slået sig sammen med Morsø Museum for at dykke ned i mørke myter fra Mors’ historie. Ifølge teaterdirektøren, Gitta Malling, har man fundet gamle fortællinger frem om hekse, druknede kvinder, selvmord og halshugninger, der ifølge myterne stadig går igen. – Det er en stor, mangfoldig begivenhed med både professionelle udklædte, lokale foreninger og engagerede borgere, fortæller hun. Optoget samlede omkring 200 deltagere, og publikum strømmede til i stort antal.

Onsdag aften fik Aalborg Håndbold vist, hvad de er lavet af, da aalborgenserne vandt med hele 34-28 over Dinamo București hjemme i Sparekassen Danmark Arena. Nordjyderne formåede nemlig at levere europæisk tophåndbold langt størstedelen af kampen, og det var ikke mange gange, gæsterne for alvor fik udfordret aalborgenserne. - Jeg synes egentlig, at når vi koncentrer os, så er vi noget bedre end dem i dag, så er der momenter, hvor vi begynder at sløse, og så er vi ikke bedre end dem, så jeg synes egentlig, det lidt var det, som kendetegner kampen. Når vi gjorde de ting, vi skulle, så havde vi godt styr på det, men når vi ikke helt fik gjort det og gik nogle procenter ned, så kunne de godt være med, lyder det fra Simon Hald efter kampen. Bevarer roen I begyndelsen af anden halvleg fik gæsterne vendt 14-18 til 18-19 på blot fire minutter, og faktisk havde rumænerne muligheden for at få udlignet til 19-19. Det var dog ikke længe, at gæsterne fik lov til at føle, at de for alvor var med i opgøret. Aalborgenserne fik nemlig hurtigt bragt orden i sit spil, og så stak man altså igen af. - Jeg synes, vi laver et par dumme fejl i angrebet, og så får de et par trælse mål også, og det skal jo helst ikke ske, men jeg synes, vi bevarer roen og ligger lidt på, og så får vi spillet rigtig fint resten af kampen, så overordnet set så det bare bedre ud, konstaterer forsvarskæmpen. I forbindelse med Aalborg Håndbolds direktør Jan Larsens 25-års jubilæum i aalborgensisk håndbold, har TV2 Nord lavet et længere interview med manden i spids omkring tiden, udviklingen og fremtiden. Det kan du læse mere om her: - Det er sgu sjovt Onsdagens sejr er dermed også en af rigtig mange. Aalborg Håndbold har nemlig kun måttet se sig slået af Füchse Berlin som de eneste i sæsonen indtil videre, derfor lægger Simon Hald heller ikke skjul på, at man som spiller nyder at være en del af Aalborg Håndbold lige nu. - Det er sjovt, det er det sgu. - Især når vi spiller herhjemme, der kan vi godt mærke, at der skal endnu mere til, før de andre kan være med, så det er virkelig sjovt at være en del af. Der er så mange dygtige spillere med mange forskellige kvaliteter, som vi begynder at få frem i hinanden, så jeg synes, det er enormt spændende og sjovt at være en del af, påpeger Simon Hald. Og netop det faktum, at klubben er i besiddelse af flere dygtige spillere, kan ende med at være det, der i sidste ende gør forskellen, mener Aalborg-forsvarsspilleren. - Det gør, at vi ikke er lige så sårbare overfor skader, som vi har været tidligere, og er der en, som har en halvskidt kamp, så står der en anden klar til at springe til, som kan gøre det lige så godt, så det giver os noget ro og noget brede, som forhåbentligt kan være med til at være godt for os i længden, når vi kommer hen, og tingene skal afgøres, at vi så måske kan fordele ressourcerne lidt mere, forklarer han. Skal kunne koncentrere sig hele kampen Skal Simon Hald pege på en ting, som Aalborg-spillerne skal forbedre inden næste kamp, selvom han overordnet set er meget tilfreds med onsdagens sejr, så er det holdets koncentrationsevne. - Vi skal gerne kunne koncentrere os hele kampen. Der er lidt for mange dumme fejl og beslutninger, men ellers synes jeg, der er rigtig mange ting, som vi kan tage med os i dag, afslutter han.

De fleste kender glæden ved at komme ud i naturen og væk fra byens støj og larm, men der er måske færre og færre af os, der egentlig har den korrekte forståelse for naturen. Det er i hvert fald en af pointerne i et nyt opråb fra den nordjyske naturvejleder Karin Winther, der mener, at vi skal passe på med at få et alt for rosenrødt billede af naturen, men i stedet nyde både naturens smukke og grimme sider. Ifølge naturvejlederen er vi nemlig blevet naturfremmede på få generationer og har fået et forvrænget syn på naturen og naturens gang. - Naturen er barsk og brutal. For nogen er det meget uhyggeligt at se på, fordi det er ikke noget, de har fået med i deres dåbsgave, siger Karin Winther.

Onsdag aften var der igen dømt europæisk tophåndbold, da Aalborg Håndbold tog imod Dinamo București hjemme i Sparekassen Danmark Arena. Men selvom bannerne i hallen indikerede, at der var gjort klar til en Champions League kamp, så kunne det være svært at fornemme i kampens første halvleg. Her dominerede Aalborg Håndbold nemlig på fornemmeste vis, og der var altså ikke ret meget, der ikke fungerede for Aalborgenserne. Og selvom nordjyderne kom skidt fra start i kampens anden halvleg, så var klasseforskellen på de to mandskaber altså fortsat stor. Derfor var det heller ikke så overraskende, at det var nordjyderne, der løb med sejren til sidst. Det blev nemlig en vaskeægte storsejr på 34-28, som den udsolgte arene blev forkælet med. Læs mere her:

Onsdag aften var der igen dømt europæisk tophåndbold, da Aalborg Håndbold tog imod Dinamo București hjemme i Sparekassen Danmark Arena. Men selvom bannerne i hallen indikerede, at der var gjort klar til en Champions League kamp, så kunne det være svært at fornemme i kampens første halvleg. Her dominerede Aalborg Håndbold nemlig på fornemmeste vis, og der var altså ikke ret meget, der ikke fungerede for Aalborgenserne. Og selvom nordjyderne kom skidt fra start i kampens anden halvleg, så var klasseforskellen på de to mandskaber altså fortsat stor. Derfor var det heller ikke så overraskende, at det var nordjyderne, der løb med sejren til sidst. Det blev nemlig en vaskeægte storsejr på 34-28, som den udsolgte arene blev forkælet med. I forbindelse med Aalborg Håndbolds direktør Jan Larsens 25-års jubilæum i aalborgensisk håndbold, har TV2 Nord lavet et længere interview med manden i spids omkring tiden, udviklingen og fremtiden. Det kan du læse mere om her: Aalborg i hopla Mads Hoxer sendte kampens første mål i netmaskerne, og det var altså blot et af mange fra thyboen, der sammen med Juri Knorr fik banket Aalborg godt fra start. Samtidig leverede hjemmeholdet - igen fristes man til at sige - en stærk defensiv præstation, og derfor var det altså ikke mange gange, at gæsterne formåede at få sendt bolden forbi Niklas Landin. Efter knap otte minutter fik Mads Hoxer endnu en gang hamrede en bold forbi Dinamo-keeperen, og så var hjemmeholdet pludselig i front med 5-3. En føring, der kun blev større med tiden. Der var nemlig ikke meget, som ikke fungerede for Aalborg i kampens første 10 minutter. Efter knap 11 minutter var gæsternes cheftræner derfor også nødsaget til at tage en timeout og få styr på spillet, da Aalborg havde bragt sig foran med hele 8-3. Men Aalborg Håndbold fortsatte altså med at brage derudad, og det var altså ikke mange gange, gæsterne fik et ben til jorden. Efter 20 minutter var stillingen derfor også 13-8 til hjemmeholdet. Men med fire minutter til pausen begyndte hjemmeholdet for første gang i første halvleg pludselig at lave flere fejl og brænde flere skud i streg, hvilket resulterede i, at gæsterne fik reduceret til 14-17. Dog fik hjemmeholdet sendt et enkelt mål mere ind, inden pausefløjtet lød, og derfor gik aalborgenserne til pause med en 18-14-føring. Aalborg fortsatte sin dominans I anden halvleg fik Aalborg dog ikke samme sprudlende start, og det var gæsterne, der lagde ud med at score to mål i streg og få reduceret til 16-18. Efter blot fire minutter havde gæsterne pludselig spillet sig på 18-19, og det store momentum, som Aalborg havde haft i kampens første 25 minutter, var pludselig væk igen. Men det varede altså ikke ved længe, og nordjyderne fik hurtigt strækstarten rystet af sig og genfandt igen store dele af sit velfungerende spil fra første halvleg. Derfor var Aalborg igen i front efter 38 minutter, hvor stillingen var 21-18. Juri Knorr fortsatte også sit fremragende spil fra før pausen, og efter 42 minutter havde det tyske stortalent leveret hele syv mål i kampen, samt flere afgørende assister. Dermed havde Aalborg-spilleren også en stor andel i, at hjemmeholdet igen fik domineret gæsterne i en så høj grad, at stillingen igen lød på en seksmåls-føring til nordjyderne, der havde bragt sig i front med 25-19. Da man var halvvejs i anden halvleg, fik Aalborg Håndbold bragt sig foran med 28-21, og igen var der altså ikke meget, som ikke fungerede i hjemmeholdets spil. Som minutterne rendte ud, og uret viste, at der var fem minutter tilbage af onsdagens opgør, førte Aalborg med 31-24, og den udsolgte Sparekassen Danmark Arena kunne derfor så småt allerede begynde at fejre endnu en sejr med ro i maven. Der var nemlig intet, der tydede på, at gæsterne ville udfordre aalborgenserne yderligere. Dermed blev det også til en storsejr til Aalborg Håndbold på 34-28.

Det er de færreste, der kan sige sig fri for at have en glemt en squash eller en sjat fløde bagest i køleskabet. Madvarer, der aldrig når tallerkenen, men i stedet ender direkte i skraldespanden. Og det er ikke småting, der ryger den vej. Danske husholdninger smider hvert år omkring 235.000 ton mad ud. Det svarer til, at hver femte indkøbspose aldrig bliver spist. Det koster i gennemsnit over 2.000 kroner om året per familie, viser tal fra tænketanken ONE\THIRD. Det er netop den virkelighed, Madspildskolen forsøger at ændre. Fra madspild til madglæde På Vesterkæret Skole i Aalborg blev der onsdag formiddag rørt, stegt og smagt i lange baner. Her var familier samlet til en workshop, der på overfladen kunne ligne en hyggelig feriekokkeskole, men med et klart formål: at bekæmpe madspild. Bag initiativet står Arla Fonden, som har afholdt Madspildskolen seks gange. Ifølge fondens direktør, Sanne Vinther, er det især fællesskabet og kreativiteten, der får familierne til at møde op - Mange går ind i den her aktivitet, fordi de gerne vil lave en hyggelig familieaktivitet sammen. Og de vil gerne i køkkenet sammen og kunne se, at det kunne være spændende. Så kommer Madspild oveni som sådan en bonus, siger hun. Madspild koster – også på kontoen Med fødevarepriser på himmelflugt er der også en økonomisk dimension, som flere deltagere bemærker. – Man er virkelig nødt til at tænke over, hvad man køber hjem, og hvor meget. Der er mere end bare madspild i det – der er også økonomi, siger Jakob Kold, der deltog sammen med sin familie.

De fleste kender glæden ved at komme ud i naturen og væk fra byens støj og larm, men der er måske færre og færre af os, der egentlig har den korrekte forståelse for naturen. Det er i hvert fald en af pointerne i et nyt opråb fra den nordjyske naturvejleder Karin Winther, der mener, at vi skal passe på med at få et alt for rosenrødt billede af naturen, men i stedet nyde både naturens smukke og grimme sider. - Det her med at gå ud at lege i naturen, indsamle i naturen og registrere hvad der sker ude i naturen. Det er for mange blevet noget, der sker igennem en skræm, siger Karin Winther, der er naturvejleder i Vesthimmerlands Kommune. Natursyn til debat I uge 41 og 42 finder Vesthimmerlands Grønne Uger sted, hvor vores allesammens natursyn blandt andet bliver taget op til debat. Ifølge naturvejlederen er vi nemlig blevet naturfremmede på få generationer og har fået et forvrænget syn på naturen og naturens gang. - Naturen er barsk og brutal. For nogen er det meget uhyggeligt at se på, fordi det er ikke noget, de har fået med i deres dåbsgave, siger Karin Winther. Onsdag midt i efterårsferien har Vesthimmerlands Kommune så inviteret til ”Bræk og æd”, hvor et rådyr både skal flås, parteres og til sidst steges under åben himmel i Aars Skov. - Vores børn må gerne vide, hvor kødet kommer fra. Rigtig mange børn tror, at det kommer nede fra køledisken, siger Jacob Jørgensen, der er en af deltagerne til arrangementet i Aars Skov. Video satte sindene i kog Debatten om vores natursyn blev for alvor taget i starten af efterårsferien, hvor en video med to svaner i kamp satte sindene i kog på de sociale medier. Videoen er optaget af en fotograf på TV2 Nord, og reaktionerne handlede især om, at fotografen ikke greb ind i svanernes kamp. Karin Winther har også set videoen, og hun er ikke overrasket over den reaktion, der er kommet. - Der reagerer vi meget naturligt i den verden, som vi lever i dag, at det må vi redde, det må vi gøre noget ved i stedet for at have kendskab til at i naturen, der er der altså kampe om territorier, om damer og om mad, siger Karin Winther. Er der noget i vejen med, at vi ikke har det samme blik på naturen, som vi havde en gang? - Vi kan i hvert fald se i statistikerne, at unge rigtig gerne vil ud i naturen, og voksne er en barriere for, at de kommer herud, svarer Karin Winther. Svaret på problematikken er dog helt lige til, mener Karin Winther. Det handler om at komme ud i naturen og opleve, hvordan den arter sig.

Fat kikkert og skarpe øjne. Hvis vejret tillader det, kan man altså spotte en vaskeægte komet i dag. Kometen C/2025 A6 eller med det mere mundrette kaldenavn Lemmon kommer nemlig til at vise sig på himlen i løbet af natten. Og der vil være rigtig gode chancer for at spotte den på den nordjyske aften- og nattehimmel, lyder det fra TV2 Vejrets meteorolog, Lone Seir. - Opklaringen skulle gerne brede sig. Der ligger et lille lavtryk, men det bliver bedre og bedre i løbet af aftenen, siger hun. Faktisk spår hun, at Nordjylland har de bedste forudsætninger for at spotte en komet. Sådan finder du Lemmon-kometen Men hvad er det man skal se efter, når man vender øjnene mod himlen? - Med en lille kikkert og en smule tålmodighed skulle det være muligt at fange den, fortæller Lone Seir. Man skal se mod nord, og hvis man skal være mere specifik, så skal man finde Karlsvognen og lige under vognstangen. Hvis man er ferm med stjernebilleder, så kan man også bruge Karlshjerte som pejlemærke. Sløret stjerne med en lysende hale Ifølge NASA adskiller kometer sig fra almindelige stjerner ved deres karakteristiske hale, som opstår, når de nærmer sig Solen og begynder at afgive gas og støv. Derfor er det en sløret stjerne med en lysende hale, man vil se bevæge sig, der bevæger sig hen over himlen.

Mejerigaarden, der producerer is i Thisted og står bag mærker som Premier Is, Hjem-IS, Polar Is, Rønbjerg Is og Underground Is, får ny ejer. Det er ikke hvem som helst, der sætter tænderne i den store isproducent. Froneri, der er en af verdens største isproducenter, overtager. Det sker i forbindelse med, at Froneri overtager Food Unions europæiske isforretning, som Mejerigaarden er en del af. Det oplyser parterne i en pressemeddelelse, ifølge Nordjyske. Handlen er endnu ikke endelig, da den kræver godkendelse fra de relevante konkurrencemyndigheder.

Det har krævet tilvænning at bo og spille håndbold i et andet land. Det fortæller den 31-årige stregspiller Kaja Kamp, som stammer fra Rebild, til TV 2 Sport. Hun skiftede denne sommer til tyske Borussia Dortmund, og det har kostet kræfter at flytte syd for grænsen. - Kaotisk er ikke det rigtig ord at bruge, men der har været meget uden om, som man tager lidt for givet, når man bor i Danmark. Det har krævet en masse tilvænning og nye rytmer, fortæller hun til TV 2 Sport. - Der er en masse praktiske ting: Man skulle indmeldes i et nyt land, finde rundt i en ny by, sprog og kultur. Så der har været meget at se til. Og et afsavn til folk derhjemme, som man måske har taget lidt for givet, siger Kaja Kamp. Kaja Kamp har i mange år været i landsholdets periferi, men er en del af den trup, kvindelandsholdets træner, nordjyske Helle Thomsen, har samlet i denne uge, hvor holdet forbereder sig frem mod VM i håndbold, som begynder i slutningen af november.

I efterårsferien er der mange dage, hvor børnene skal underholdes, og derfor skorter det ikke på børnevenlige begivenheder rundt omkring i det nordjyske. Og en af dem er en guidet tur ned i Thingbæk Kalkminer. Hver år overvintrer intet mindre end 4-500 flagermus nede i minerne, der indeholder seks ud af de 17 arter, der findes i Danmark. Derfor kan man hele efterårsferien komme med under jorden og få en guidet tur rundt i minerne, hvor også en af de mere sjældne flagermusarter, som vi har i Danmark, Stor Museøre, også overvintrer. - Vi skal ned og se, hvor mange flagermus der egentligt er kommet ind i løbet af efteråret. Nu har det været en god periode i forhold til flagermusenes føde, insekter, så flagermusene er ikke kommet ind i stor stil, men der er trods alt nogen derinde, fortæller naturguide i Rebildcentret Ole Staunsbjerg Pedersen. Er ikke uhyggelige for børn Det er Rebildcentret, der har arrangeret turene ned i de kolde miner, og der har indtil videre været fyldt op på alle de ture, der er arrangeret i efterårsferien. Og børnene selv synes på ingen måde, det er uhyggeligt at komme ned under jorden til de dyr, som voksne nok forbinder med både uhygge og bakterier. Turen ned i kalkminerne foregår da også i børnehøjde. - Det er på børnenes præmisser. Når børnene får en god oplevelse, er de voksne også glade, siger Ole Staunsbjerg Pedersen.

Når brandmænd fremover skal i aktion, får de længere tid til at nå frem. Det er nemlig kommunerne selv, der fremover skal fastsætte krav til, hvornår udrykningskøretøjerne kommer frem til skadestedet. Det skriver Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i en pressemeddelelse. Skal hjælpe med rekruttering Samtidig afskaffes det såkaldte afgangstidskrav, og det kan betyde, at det fremover bliver nemmere at skaffe brandmænd. Afgangstidskravet har især været en udfordring i tyndtbefolkede områder, hvor der ofte anvendes deltids- eller frivillige brandmænd. I april kunne TV2 Nord fortælle, at afgangstidskravet var en af de helt store hurdler, når Nordjyllands Beredskab skulle rekruttere deltidsbrandmænd. På Skagen Brandstation manglede man i april således op mod seks deltidsbrandmænd. Og på det tidspunkt stod 16 ud af 36 brandstationer på tværs af regionen uden brandfolk. Nordjyllands Beredskab anslog, at man akut manglede op til 30 brandmænd i landsdelen. Ændrer ikke responstider Dengang var det nemlig et krav, at bilen kørte ud af garagen, fem minutter efter alarmen var gået. Nu skal bilen køre ud hurtigst muligt efter, at redningsberedskabet modtager en alarm. - Befolkningen skal have hurtig hjælp, når ulykken sker. Det vigtigste er, hvornår hjælpen ankommer - og ikke, hvornår udrykningskøretøjet kører fra brandstationen. Derfor er jeg glad for, at vi nu afskaffer afgangstidskravet. Det giver også bedre mulighed for at rekruttere flere deltids- og frivillige brandfolk til de kommunale redningsberedskaber landet over, siger den nordjysk valgte minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen (V). Afskaffelsen ændrer ikke kravet om responstider. Der har Beredskabsstyrelsen en forventning om, at de hidtil fastsatte responstider overholdes.

Det er kommunerne selv, der fremover selv skal fastsætte krav til, hvornår udrykningskøretøjerne kommer frem til skadestedet. Samtidig afskaffes afgangstidskravet. Det sker for at fokus nu skal være på, hvornår hjælpen ankommer og ikke hvornår, den forlader brandstationen. Som det er i dag er det et krav, at bilen er kørt ud af døren, fem minutter efter alarmen er gået. Men nu skal førsteudrykningen istedet afgår 'hurtigst muligt' efter modtagelse af første alarm. Forventningen er, at det får betydning for brandvæsenets mulighed for rekruttere brandfolk i tyndt befolkede områder. I april kunne TV2 Nord fortælle, at der på Skagen Brandstation manglede op mod seks brandfolk, ligesom Nordjyllands Beredskab anslog, at der på tværs af regionen manglede op til 30 brandmænd.

En 46-årig mand er ved retten i Hjørring idømt fire år og seks månedes fængsel for blandt andet en voldtægt mod et stedbarn. Det skriver anklagemyndigheden på X. Den 46-årige er derudover også dømt for et andet seksuelt forhold end samleje mod både sit stedbarn og sit biologiske barn. Manden modtog dommen. TV2 Nord forsøger at få en kommentar fra anklagemyndigheden.

Der sker i øjeblikket store omvæltninger i 2. divisionsklubben Vendsyssel FF, der er på colombianske hænder. Nu forsvinder endnu en dansker. Ved udgangen af december stopper administrerende direktør Lars Glinvad. Det oplyser klubben i en pressemeddelelse. Lars Glinvad har spillet en central rolle i at få styrket klubbens brand. Desuden har han stået for at skrabe millionvis af kroner ind i sponsorindtægter. Tidligere på året forlod daværende sportschef Christian Larsen Vendsyssel FF, mens klubbens nu tidligere træner Mads Kristensen røg på porten for under en måned siden. Vendsyssel FF håber på at have Lars Glinvads afløser klar inden årsskiftet. Lars Glinvad skal fra årsskiftet i stedet arbejde for Seamar Scandinavia A/S. Læs mere her.

De visionære i Thy kan glæde sig over, at Thy Vækst ApS netop er blevet stiftet. Håbet er i hvert fald, at iværksætternes gode ideer fremover nemmere kan komme udover rampen. 48 investorer, et stigende antal samarbejdspartnere og mentorer står nemlig klar til at hjælpe de kommende iværksættere for at styrke erhvervslivet i området. Med Thy Vækst kan iværksætterne søge om medfinansiering til at etablere en virksomhed, få vejledning om drift og udvikling af en virksomhed. Derudover vil Thy Vækst også have mulighed for at købe kapitalandele i de nystiftede virksomheder.

Der sker i øjeblikket store omvæltninger i 2. divisionsklubben Vendsyssel FF, der er på colombianske hænder. Nu forsvinder endnu en dansker. Ved udgangen af december stopper administrerende direktør Lars Glinvad. Det oplyser klubben i en pressemeddelelse. Lars Glinvad har spillet en central rolle i at få styrket klubbens brand. Desuden har han stået for at skrabe millionvis af kroner ind i sponsorindtægter. Bestyrelsesformand Jacob Andersen udtrykker, at han er ærgerlig over direktørens afgang. - Vi er selvfølgelig kede af at miste en meget dygtig medarbejder, der har været yderst dedikeret gennem sin tid i klubben, men samtidigt glæder jeg mig også på Lars' vegne, at han nu får chancen som CEO i et stort og velrenommeret firma som Seamar Scandinavia A/S, siger bestyrelsesformanden. Lars Glinvad har alt i alt stået i spidsen for klubben som direktør i fem år. - Jeg ser tilbage på tiden med stor stolthed og taknemmelighed. Jeg vil især gerne takke alle sponsorer, frivillige, medarbejdere og de mange engagerede mennesker i og omkring klubben for deres støtte og indsats, siger den afgående direktør. Gang i svingdøren I marts valgte Vendsyssels daværende sportschef Christian Larsen at opsige sin stilling, inden han drog videre til Vejle Boldklub. I slutningen af september røg Vendsyssels nu tidligere træner Mads Kristensen på porten, og ind kom i stedet en spank-colombiansk træner med meget sparsom viden om skandinavisk fodbold. Vendsyssel FF håber på at have Lars Glinvads afløser klar inden årsskiftet. Lars Glinvad tiltræder sit nye job fra nytår. Bliv klogere på Vendsyssels nuværende cheftræner Nestor Rodriguez i indslaget herunder: Den nordjyske klub befinder sig lige nu på en beskeden sjetteplads i 2. division. Målet er dog oprykning.

En ældre mand er blevet kørt på sygehuset efter et solouheld onsdag formiddag. Det fortæller vagtchef Karsten Højrup fra Nordjyllands Politi. Først lød meldingen på, at den ældre herre var fastklemt, men ved hjælp af andre bilister, der var standset op for at hjælpe, var manden kommet ud af bilen, da patruljen nåede frem. Manden var lettere tilskadekommen og blev derfor kørt på Aalborg Universitetshospital efter uheldet, der skete på Jerslevvej ud for nummer 45. Anmeldelsen om uheldet indløb kort før klokken 10.

Teknologivirksomheden Asetek med hovedkvarter i Aalborg har landet en aftale med en unavngiven kunde om levering af højteknologiske køleløsninger til en værdi på knap en kvart milliard kroner. Det skriver firmaet i en pressemeddelelse. - Vi har arbejdet tæt sammen med denne kunde i mere end 10 år og kan skræddersy løsninger til at imødekomme deres specifikke behov. Dette understøttes af en tæt dialog mellem vores to forsknings- og udviklingsteams, der sikrer det bedst mulige tilbud til deres slutbrugere, siger Henrik Lindskou-Mouritsen, der er vicepræsident for globalt salg hos Asetek. Aftalen betyder, at Asetek opjusterer deres forventninger til omsætningen for vandkøler-segmentet fra godt 320 millioner kroner til godt 417 millioner kroner. Den store ordre betyder, at Asetek igen forventer omsætningsvækst fra 2026. Og det er godt nyt for virksomheden, hvis omsætning i 2024 led et knæk på 164,9 millioner kroner.

Bag de tykke døre til koldkrigsbunkeren Regan Vest gemte der sig engang mange hemmeligheder. Hemmeligheder om, hvordan det danske regeringssystem ville arbejde, hvis landet blev udsat for et omfattende angreb – måske med atomvåben. Men udover myndighedernes hemmeligheder florerede der også et hav af vilde rygter om, hvad der egentlig befandt sig i den hemmelige bunker. Kandidatstuderende i historie på Aalborg Universitet, Louise Karoline Sort er i øjeblikket i samarbejde med koldkrigsmuseet i gang med at lave projekt om de mange rygter, der via dele af pressen fandt vej til befolkningen. - Jeg er blandt andet stødt på, Regan Vest skulle indeholde en swimmingpool – og det er et rygte, der bliver fastholdt i 17 år, fortæller Louise Karoline Sort. Vilde rygter, siger ekspert På museet kender man også til, at der var vilde rygter om bunkeren, dengang den stadig var hemmelig.  - Det er vildeste var, at man ville medtage gravide kvinder i bunkeren, så man var sikker på, at den næste generation af landets befolkning var sikret. Det synes jeg, var et ret vildt rygte, fortæller Ulla Egeskov, museumsinspektør ved koldkrigsbunkeren Regan Vest. Ifølge Louise Karoline Sort viser teorier om rygter, at de helt generelt er vigtige. - Rygter er en helt naturlig ting. Det er en af menneskets ældste kommunikationsformer, og det rygterne opstår, når der er behov for, at der kommer nogle rygter. Og det er oftest i situationer, hvor der er et informationsvakuum, forklarer hun, og fortsætter: - Det vil sige, at man står i en situation, hvor man enten føler, at man ikke præcist ved, hvad der foregår, at man simpelthen mangler information, eller også har man fået masser af information, men man har simpelthen mistet tilliden til de kanaler, der kommer med informationen, lyder det fra Louise Karoline Sort om baggrunden for at rygter opstår. Hos museet selv er håbet, at de også kan bruge resultaterne fra Louise Karolines Sorts undersøgelse. - Vi har også spurgt, hvis nu hun når frem til noget rigtigt godt, om vi så ikkekan fortælle vores guider om det. Fordi det kan faktisk også være noget, de kan bruge til deres bagkatalog af viden, siger museumsinspektør Ulla Egeskov. Og for at få det helt slået fast, så afviser både Louise Karoline Sort og Ulla Egeskov, at der var en swimmingpool og en drinks-bar i Regan Vest.

Der er brug for hænder på arbejdsmarkedet i Danmark. For selvom antallet af jobopslag generelt er faldet lidt siden coronapandemien, er der stadig mange muligheder for de arbejdssøgende. Tal fra Jobindsats viser, at der i september blev slået 24.490 nye stillinger op. Det er det femtehøjeste antal i en september måned siden 2004. Især for dem, der er klar på at rejse stilladser eller installere el i bygninger, er der gode muligheder. Inden for bygge- og anlægsbranchen blev der i september 2025 slået 2.993 jobopslag op, hvilket er over 1000 flere end på samme tidspunkt sidste år. Det kommer blandet andet af, at danskernes privatforbrug igen er steget, og det skaber aktivitet i flere dele af økonomien, forklarer Anton Thorell Carøe, der er økonom hos Arbejdernes Landsbank. - Den øgede efterspørgsel spreder sig som ringe i vandet, og det smitter af på blandt andet byggeriet, siger han. En arbejdsløs tømrer kan især glæde sig over gode jobmuligheder. I gennemsnit blev der fra juli til september 2025 slået 513 nye stillingsopslag op for tømrere hver måned, en stigning på 11 procent i forhold til samme periode sidste år. Også elektrikere og murere er eftertragtede. De sidste tre måneder er der i gennemsnit slået 437 nye stillingsopslag op for elektrikere – en stigning på 26 procent – og 205 opslag for murere, hvilket er 28 procent flere end året før. Flere jobopslag for murer og sygeplejersker Udover byggeriet er det især sundheds- og plejesektoren, der mangler arbejdskraft. Sygeplejersker, plejepersonale og SOSU-medarbejdere er fortsat i høj kurs. I gennemsnit blev der de seneste tre måneder slået 787 nye stillingsopslag op for sygeplejersker. Det er 18 procent flere end sidste år. Inden for social- og sundhedsmedhjælpere er der i samme periode med 659 opslag sket en stigning på 49 procent. - Efterspørgslen på arbejdskraft er fortsat betydelig. Det vidner om et arbejdsmarked, som ser ud til at blive ved med at præstere flot, siger Anton Thorell Carøe. Han ser de mange jobopslag som et godt tegn for den danske økonomi og arbejdsmarkedet. - De forventer ikke at skulle fyre eller skære ned på omsætning og forbrug. Tværtimod viser det, at de tror på fremtiden og på fortsat aktivitet i økonomien, siger han. Jobopslag bliver til flere ansatte Tallene viser, at de mange nye jobopslag inden for sundheds- og plejesektoren og bygge- og anlægsbranchen omsættes til konkret beskæftigelse. - Ser vi på, hvordan de mange stillingsopslag bliver vekslet til øget beskæftigelse, kan vi se, at der det seneste år er kommet 2.900 flere i arbejde inden for byggeri og anlæg, siger Anton Thorell Carøe. I forhold til sidste år svarer det til en stigning på 1,6 procent. Inden for sundhed og socialvæsen er 2.600 flere kommet i arbejde, svarende til 0,5 procent. Samlet set er 36.900 flere personer kommet i arbejde på det danske arbejdsmarked – en stigning på 1,2 procent. - Der er rigtig meget rift om lønmodtagerne for tiden, men virksomhederne lykkes stadig med at ansætte, siger Anton Thorell Carøe. Han påpeger, at der naturligvis er forskelle mellem brancherne, men generelt lykkes det mange virksomheder at skaffe den nødvendige arbejdskraft. Forskelle på jobtyper og regioner Men det er ikke alle brancher, der oplever samme vækst. Kundeservicemedarbejdere og sergenter er to eksempler på stillinger med faldende antal opslag. Siden sidste år er antallet af jobopslag for kundeservicemedarbejdere faldet med 43 procent, mens det for sergenter er faldet med 93 procent. Der ses også en forskel alt efter hvor i landet, man søger job. Geografisk har Region Sjælland og Region Nordjylland oplevet en fremgang på 12 procent i nyopslåede stillinger det seneste år. Derimod har de øvrige regioner set små tilbagegange. I gennemsnit blev der de seneste tre måneder slået 3229 nye stillinger op om måneden i Region Sjælland og 1.960 i Region Nordjylland. Jobvæksten holder trods usikkerhed Med hensyn til udviklingen de kommende måneder påpeger Anton Thorell Carøe udfordringer. - Særligt de nye toldsatser fra USA kan ramme dansk økonomi, hvor vi allerede har set eksporten vise pil ned på det seneste, siger han. Men han tror alligevel, at det høje aktivitetsniveau kan fortsætte et stykke tid endnu, selvom der stadig er usikkerhed på de internationale markeder. Han peger på, at den danske økonomi og arbejdsmarked overordnet har vist sig at være meget robust trods udfordringer som inflation, høje renter, geopolitisk uro og coronapandemien. - Jeg er forsigtigt optimistisk på arbejdsmarkedets vegne. Jeg tror godt, at det høje aktivitetsniveau kan fortsætte et stykke tid endnu, siger Anton Thorell Carøe. Men det er ikke længere medicinalindustrien, der driver jobvæksten i Danmark, påpeger seniorøkonom Kristian Skriver fra Dansk Erhverv. - Med udsigt til at Novo Nordisk skal nedbringe antallet af ansatte i Danmark, vil virksomheden den kommende tid bidrage til lavere beskæftigelse, siger han til Ritzau. Selvom Novo Nordisk planlægger at reducere antallet af ansatte i Danmark, forventer Dansk Erhverv ikke, at det kan få langvarige konsekvenser for arbejdsmarkedet.

Alder bør ikke være afgørende for hverken behandling eller mulighed for erstatning, mener sundhedsordfører. Selvom Christina Haugaard Nielsen er gået bort, lever efterspillet i forlængelse af hendes død videre. Hendes ’sag’ ender nu på sundhedsministeren bord. Det sker, fordi den nordjyskvalgte sundhedsordfører Per Larsen (K) vil have ministerens holdning til, om det er rimeligt, at Christina Haugaard Nielsens efterladte ikke kan få erstatning.   - Som udgangspunkt synes jeg, at man uanset alder skal man have de samme rettigheder. Den families tab af forsørgerevne er helt reel, og jeg synes ikke, man kan lave en subjektiv vurdering af, at det har haft noget med hendes alder at gøre, siger Per Larsen. Christina Haugaard Nielsen døde som 34-årig af en aggressiv kræfttumor.

Aalborg HSH, AaB Håndbold og nu Aalborg Håndbold. Kært barn har mange navne, og gennem tiden har den aalborgensiske håndboldklub gennemgået en stor forvandling og udviklet sig fra at drømme om sin første DM-titel til at drømme om at vinde Champions League. Én ting har dog aldrig ændret sig. Og det er direktør Jan Larsen. Derfor opnåede han også en flot milepæl i sommer, hvor direktøren havde 25-års jubilæum som manden i spidsen for aalborgensisk håndbold. - Vadum spillede i første division, hvilket var den bedste liga på daværende tidspunkt, mens jeg var træner. Samtidig var der kommet penge i håndbolden, og man havde en ide om, at Vadums størrelse ikke var stor nok til at kunne håndtere kontrakt-håndbold, så de søgte mod Aalborg, hvor man lavede en fusion mellem Vadum og Aalborg KFUM, som kom til at hedde Aalborg HSH, erindrer Jan Larsen og fortsætter. - De stod og manglede en, som skulle stå i spidsen for det projekt, og jeg var meget glad og stolt over, at Egil (Christensen, medejer af Aalborg Håndbold, red.) ringede og spurgte, om jeg ikke ville det. Jeg sagde jeg ja uden at spørge om betingelserne, for det var et drømmejob for mig, og det var sådan set begyndelsen på det hele. Se et indslag fra Aalborg HSH's debutkamp herunder: Fortryder ikke Efter han takkede ja til direktørstillingen begyndte han ellers at trække i arbejdstøjet, og jobbet indebar altså flere forskellige arbejdsbetegnelser. - Vi startede over i Hasserisparken og Aalborg KFUM-hallen, hvor jeg malede mit eget kontor og var ene mand. Der er heldigvis sket en del siden det, og jeg har flere til at hjælpe i dag. Senere blev vi en del af AaB-koncernen, inden vi i 2011 kom ud for os selv som Aalborg Håndbold. Det har været en vild og en fantastisk rejse indtil videre, konstaterer han. Dengang for 25 år siden, da han valgte at takke ja til det nye og spændende job, havde dog ikke på daværende tidspunkt tænkt over, hvor længe han ville befinde sig i det arbejdsliv. - Jeg ved ikke, hvad jeg tænkte, men lige i nuet tænkte jeg bare, at det var et fantastisk job. Jeg gjorde mig nok ikke de store tanker om, hvad der vile ske om 25 år, men jeg har ikke fortrudt det, og jeg har glædet mig hver eneste dag til at gå på arbejde. Selvom der har været op- og nedture, så har jeg grundlæggende været privilegeret med et fantastisk job, som jeg har brændt for siden dag et, og som jeg stadig gør i dag, påpeger han. Se hele interviewet med Jan Larsen her: Får stadig gåsehud Men selvom Jan Larsen altså ikke fortryder valget om at takke ja til jobbet som direktør, så har de seneste 25 år ikke været helt smertefrie. Har der aldrig været dage, hvor du tænkte, nu gider jeg ikke mere? - Uh, masser, lyder det hurtigt. - Selvfølgelig har der været hårde tider, og da vi begyndte, var det ikke en dans på roser. Vi skulle forsøge at starte et brand omkring håndbold i Nordjylland, og det var der ikke mange, som var interesseret i på daværende tidspunkt. Så var vi en del af AaB-koncernen på godt og ondt. Det var et fantastisk brand, men vi var nummer fire, når der skulle ske noget. Det var fair nok, men det gav økonomiske udfordringer. - Så jo, udfordringer har der været nok af, men de store glæder ved hele tiden at kunne se noget fremgang, har vejet op for det, tilføjer han. Den første DM-titel var dog ikke direktøren eneste gode minde. Du kan høre de to andre gode minder herunder: Og når man har været del af en klub i et kvart århundrede, så har man en del minder i banken - både gode som dårlige. Selvom Jan Larsen kan komme i tanke om rigtig mange gode minder, så er der særligt ét minde, der stadig giver ham gåsehud, når han tænker og taler om det den dag i dag. - Det er svært at vælge, men der er selvfølgelig det minde fra, at vi vinder den første DM-titel, for det var drømmen, vi begyndte med, da vi startede, og det sker så efter 10 år. Det hele eksploderede efter en vanvittig kamp, og den dag glemmer jeg aldrig. Jeg får stadig gåsehud, når jeg tænker på det eller taler om det, lyder det fra direktøren. Sådan så det ud, da AaB Håndbold hev sit første mesterskab hjem: 'Jeg var i et dybt hul' I sit 25 år lange ægteskab med håndbolden i Aalborg har der dog også været hårde tider, og selvom der skal meget til at ryste den rutinerede direktør i dag, så husker han tydeligt, hvordan han tilbage i AaB-tiden blev 'knockoutet'. - Noget, jeg aldrig glemmer, var da AaB lukkede håndbolden ned. Vi vidste, at AaB højst sandsynligt ville lukke håndbolden ned, men da det så skete, så var det som at få en knockout. Vi havde så kort tid til at finde ud af, om vi kunne fortsætte håndbolden, og det var jo folks job, spillerne og så videre, så der må jeg indrømme, at jeg var i et dybt hul i et par dage og havde svært ved at komme op, husker Jan Larsen. Også en ferie til Spanien dukker frem i Jan Larsens minder, da han bliver spurgt ind til de værste minder, og det er altså ikke fordi servicen eller hotellet ikke var tilfredsstillende. I stedet var det fordi, alt gik op i røg derhjemme. - Da Gigantium brænder, sidder jeg i Spanien, og min telefon bimler og bamler, da vi så ser billederne på alle medier af, at der er ild i Gigantium. Det var en vanvittig situation, hvor jeg tænkte, hvis Gigantium, brænder, hvad gør vi så?, husker Jan Larsen. - Det var nogle skrækkelige dage, for der kunne jeg se, at hvis det sker, så vælter hele korthuset, det var helt surrealistisk, men det endte heldigvis godt, tilføjer han. Sådan så det ud, da Gigantium brændte: Derudover hjemsøges han også stadig af en helt særlig finalekamp, som blev spillet tilbage i 2024. - Når man sidder i en Champions League-finale mod Barcelona og taber med ét mål... Den gør stadig ondt, og jeg kan vågne om natten og tænke på det stadig. Jeg er stolt over, at vi var i finalen, men finaler skal vindes, og jeg synes, vi spillede fantastisk, så det gjorde bare helt vildt ondt, pointerer han. Hør Jan Larsens værste minder her: - Det er det, der driver mig Har man været med på hele eller noget af Jan Larsens og den aalborgensiske håndbolds rejse gennem de sidste 25 år, er der vist ikke mange, der er i tvivl om, at Aalborg-direktøren er lavet af noget specielt, og har en stor passion for sit arbejde. Der er nemlig slet ikke uvant for tilskuerne i Sparekassen Danmark Arena, at se direktøren vise alle sine følelser under en kamp, mens han står placeret i sit hjørne under den ene tribune. Og det er blandt andet en af de ting, der driver at Jan Larsen ifølge ham selv. - Jeg elsker det, og jeg elsker at kunne gøre en forskel. Det har jeg altid følt, jeg har kunnet i det her job. Der er mange andre jobs, hvor jeg ikke kan fungere i. Så er der mange gode mennesker, som jeg elsker at være sammen med, og derfor har jeg altid troen på, at vi har kunnet løfte overliggeren højere, fortæller han. - Jeg har ikke set noget, der ikke har kunnet lade sig gøre. Det er bare mit motto at sige; 'det er bare et spørgsmål om tid, og det er et spørgsmål om arbejdskraft.' Og så er det et spørgsmål om selvfølgelig også at være heldig - det har vi også været, tilføjer han. - Og så tror jeg, at jeg er arbejds-flittig. Jeg kan godt lide at arbejde, jeg er ligeglad med at arbejde mange timer, men det skal også være effektivt, i forhold til at man kan se, at der kommer nogle resultater ud af det, afslutter han. - Jeg er stolt Mens mange andre sportsklubber i landet kæmper med at få folk på tilskuerpladserne, så er det netop en af de koder, som Aalborg Håndbold må siges at have knækket. Om kampene ligger søndag aften klokken 20, eller søndag klokken 15, og lige meget hvilken modstander, der kommer på besøg, er der altid rift om billetterne til nordjydernes kampe. Og netop det har også en stor betydning for den mangeårige direktør. - Jeg har bare haft et ønske om at gøre mig selv stolt over, det vi har præsteret, og mange andre mennesker omkring klubben, og nordjyderne og alle vores fans. Hver eneste gang, jeg går ind i den hal og ser, at der sidder 5500 mennesker i røde trøjer, det gør noget ved mig. Jeg er stolt, jeg er rørt på en eller anden måde, så det er også noget med følelser at gøre, det her job, forklarer Jan Larsen og tilføjer: - Den her opbakning gør, at vi har en vision om at sige, at vi vil være verdens bedste håndboldklub. Det er det, vi går efter, det er det, der driver mig, og det håber jeg på, at jeg kan i nogle år endnu. Onsdag aften spiller Aalborg Håndbold hjemme mod Dinamo Bucuresti klokken 18.45. Du kan læse mere om kampen og finde reaktioner efter slutfløjtet på TV2 Nord.dk.

Mange nordjyder er onsdag stået op til en diset og grå onsdag med temperaturer på 10-12 grader. DMI har varslet om risiko for tæt tåge over det meste af Nordjylland fra klokken 02.30 til klokken 08.00. Sigtbarheden kan være på under 100 meter. I løbet af formiddagen begynder solen dog at bryde igennem. Det fortæller TV2's vejrvært Jens Ringgård Christiansen. Se vejrudsigten herunder:

En 16-årig var tirsdag klokken 21.22 impliceret i en færdselsulykke i Aalborg. Drengen blev påkørt af en bil, mens han kørte på el-løbehjul og var i færd med at stikke af fra politiet. - Han kørte for stærkt. Vi havde en færdselspatrulje ude, som blev opmærksom på ham og kørte efter ham. De ville standse ham, mens han holdt for rødt, men så stikker han af, og det bliver så til en eftersættelse, siger Martin Møller, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi. I krydset ved Østre Alle og Sønderbro kørte drengen ud for rødt og blev frontalt påkørt. I første omgang var den 16-årige vågen. Det blev konstateret, at han havde brud på bækkenet og kravebenet. Klokken 23.30 viste scanninger dog, at han var i akut livsfare og skulle opereres. Klokken 01.00 natten til onsdag var han blevet opereret og blev ifølge vagtchefen meldt stabil. Han er dog fortsat i kritisk tilstand og overført til intensiv afdeling. - Patruljen holdt god afstand op til den 16-årige, da han kørte ind i krydset, fastslår vagtchefen. De pårørende er orienteret.