Onsdag aften fik Helle Pedersen fra Snedsted og hendes mand sig en grim overraskelse, da en af deres katte kom unaturligt sent hjem. Chokket lå i den anderledes form for halsbånd, der sad rigtig stramt rundt om kattens hals. Et halsbånd, som katteejerne aldrig ville benytte. Katten Nala havde nemlig en sort strips om halsen. - Jeg var rasende og gal, fortæller ejeren Helle Pedersen. Det fik hende til at lave et opslag i den lokale Snedsted-gruppe på Facebook, hvor hun lod raseriet få frit løb. For hun vil gerne advare andre om, at der tilsyneladende er nogen, som kan finde på at binde strips om katte. - Det er en bevidst, brutal handling at sætte en strips om halsen på en kat. Det er utilgiveligt og det er dyremishandling, siger ejeren. Det kostede kattehår Helle Pedersen beskriver Nala som en sky kat, der går sin vej, når mennesker kommer tæt på – medmindre man har en godbid i hånden. Hun plejer også at være den kat, der kommer hurtigst hjem. Hendes anden kat, Styles, er nemlig den udadvendte. - Min mand lukkede dem ud omkring halv fire. De plejer at rende lige i nærheden, hvilket naboerne har det fint med, forklarer Helle Pedersen. Styles kom først hjem, hvilket undrede manden. Så derfor tog han ud for at lede efter hende. Dog uden held. Fire timer senere vendte Nala retur, og ved første øjekast troede Helle Pedersen, at der sad en gren fast på hende. Indtil hun kunne se, at det var en strips. - Mine knæ var ved at give efter og jeg løb ind i køkkenet efter en saks, fortæller ejeren. Og det var ikke helt nemt at få stripsen af. Den sad nemlig så stramt, at hun havde besvær med at få saksen ind under stripsen uden at gøre skade på Nala. Det endte med at koste et par kattehår, men stripsen kom af. Ifølge mark- og vejfredsloven skal katte holdes på din egen ejendom, så er det ikke en risiko man tager, når man ikke følger loven? - Jo, det er det. Vi ved godt, at det er vores ansvar. Men kan man ikke lide katte, så er det altså ikke dyremishandling, man skal ty til. Hun er bevidst blevet fanget, og det gør man bare ikke, slår Helle Pedersen fast og fortsætter: - Så går man til dem, som har kattene og tager en dialog. Dyret er jo uskyldigt. Der blev holdt grundigt øje med katten efterfølgende, for den hostede en time efter, at stripsen var kommet af. Politi og paranoia Helle Pedersen ringede til politiet, og selvom hun havde den afklippede strips, var det ikke nok som bevismateriale. For hun har ingen ide om, hvem der har gjort det. - Hvis jeg finder ud af, hvem det er, vil personen få nogle alvorsord, og jeg vil kontakte politiet, konstaterer hun. Men for nu, går hun ikke videre med sagen. - Den unødvendige stress er ikke det værd, mener hun. Helle Pedersen synes allerede, at hun har fået en smule paranoia af hændelsen. For nu står hun og holder øje med sine katte, når de bliver lukket ud. Nala har det efter omstændighederne godt, men ifølge thyboen har episoden påvirket katten. - Hun kryber mere end normalt og vil slet ikke være nær mennesker. Hun stikker fuldkomment af, hvis man kommer tæt på, siger Helle Pedersen og fortsætter: - Heldigvis spiser hun, som hun plejer, og i og for sig har hun det ganske godt.

57-årige Erik Karlsen fra Frederikshavn fik sig noget af en overraskelse, da han blev skubbet ud af elevatoren. - At blive modtaget med flag og hurraråb, det er da specielt, forklarer Erik Karlsen og griner af sin modtagelse på den nye hjertemedicinske afdeling på Nyt Aalborg Universitetshospital. Erik Karlsen blev indlagt mandag 2. februar på Aalborg Universitetshospital Syd. Nu er han flyttet til det nye supersygehus i Hospitalsbyen, og på onsdag skal han have en bypass operation. - Det var sjovt, forstået på den måde, at på en træls baggrund er det jo sjovt at være med i det her, siger Erik Karlsen, da TV2 Nord besøger 'Patient nummer ét', som frederikshavneren bliver kaldt på det nye sygehus i Aalborg Øst. Fordi Erik Karlsen er hjertepatient, har han en læge med hele turen fra det gamle sygehus, videre i ambulancen, og helt til den nye afdeling på det nye supersygehus. - Det er med et smil på læben, og det er, fordi vi har planlagt det her gennem mange måneder i mindste detalje. Så det er gået rigtig godt, siger cheflæge på hjertemedicinsk afdeling, Ljubica Vukelic Andersen. Massere af flytterod Tilbage på det gamle Sygehus Syd, som det hedder i folkemunde, så er der hurtig tømt for patienter på hjertemedicinsk afdeling. Cirka to timer tog det at flytte afdelingens 17 patienter. Nu er der kun flyttekasser og en hel masse medicinsk udstyr tilbage. - Det har krævet rigtig meget koordinering. Nu er den sidste patient trillet ud, og jeg synes, at det er virkelig gået godt, siger ledende oversygeplejerske, Maria Donskov. Tilbage på det nye sygehus og 'Patient nummer ét'. Det tog Erik Karlsen lidt tid at finde en kop til kaffen, men ellers er han ret imponeret over, hvad han har oplevet indtil nu. - Nu skal jeg lige ud og gå en tur, men umiddelbart virker det stort og luftigt. Det virker som om, at det er meget lyst herude, og det er jo fantastisk. Det var jo lidt dunkelt på det gamle syd, så jeg kunne forestille mig, at det bliver en hel anden oplevelse det her, afslutterErik Karlsen.

De fleste holder sig til et kort dyp i det vinterkolde vand, men for 44-årige Signe Simonsen er det både en hobby og en sport at dyrke issvømning. For bare to år siden var hun nybegynder, i dag er hun medaljevinder. Og tirsdag gjorde hun det igen. Her deltog hun til EM i issvømning i Molveno i Italien og vandt en bronzemedalje i 100 meter butterfly i aldersgruppen 45-49 år. - Det er kæmpe stort. Jeg har trænet med henblik på at blive bedre til butterfly, så det er en kæmpe forløsning, siger Signe Simonsen. Hun var en blandt 511 deltagere fra 32 forskellige nationer. Fejringen af medaljen var også ret ikonisk. - Vi tog vores medaljer og dannebrogsflag om halsen og kørte ned af pisterne. Vi havde en fest med det, fortæller Signe Simonsen, der fejrede sejren sammen med en anden issvømmer. Jagten efter guldmedaljen Sidste år rejste hun også til Molveno i Italien for bla. at svømme 1000 meter ved Ice Swimming World Championship. Netop guldmedaljen går hun også efter i starten af marts, når hun deltager i VM i vintersvømning i Oulo i Finland, hvor hun er forsvarende verdensmester i tre discipliner. Inden da prøver hun kræfter med World Cup i vintersvømning i Sverige. - Sporten bliver mere og mere populær, så det er ikke til at vide, hvordan det ender, men den skal have fuld gas, siger medaljevinderen. Sidste år fulgte TV2 Nord Signe Simonsens rejse til VM i Molveno. Se hvordan det gik i serien ”Iskold” på TV 2 Play.

- Det er på alle mulige måder en fantastisk dag, lyder det fra Regionsrådsformand Mads Duedahl (V). Glæden over, at det længe ventede supersygehus i Aalborg Øst endelig kunne tage imod de første patienter, er ikke til at tage fejl af. 66 styks blev det til i denne omgang, men inden længe er hospitalet fyldt med patienter fra Aalborg Universitetshospital Syd og Nord. - Alting har spillet, som det skulle i dag, så der er kun grund til at være rigtig stolt og tilfreds, lyder det fra Mads Duedahl. Bøvl på bøvl Men alting er langt fra gået som det skulle under opførelsen af det nye sygehus. Projektet har varet mere end et årti, er mere end seks år forsinket og har vist sig at koste mere end en milliard kroner mere end forventet. Undervejs har hospitalet været ramt af oversvømmelse og skimmelsvamp. - Det er selvfølgelig noget, vi har været rigtig ærgerlige over, siger regionsrådsformanden. Han vil ikke garantere, at der ikke kan opstå nye udfordringer, men han ser ikke grund til andet end at se fremad. - Der er lys for enden af tunnelen, når vi flytter ind. Og det virker som om, at alting fungerer i dag, som det skal gøre, siger han. Efterregning, men det værd Mads Duedahl vil dog ikke påstå, at alt nu kører på skinner. Men det vigtigste er på plads. Sygehuset er færdigbygget, og patienterne rykker ind. - Der bliver måske nogle områder, hvor tingene ikke lige er indstillet, men det må vi jo tage løbende, lyder det. En af hængepartierne er efterregningen. For at kunne bygge hospitalet færdigt, måtte regionen optage et lån, og det skal afdrages de næstkommende år. - Det vigtigste for os, i regionsrådet, har været at få bygget sygehuset færdigt til gavn og glæde for nordjyderne. Det medfølger en regning, siger formanden for regionsrådet. Og regningen er vores. Skatteyderne. Men det er det værd, hvis det står til regionsrådsformanden. Nordjyderne kommer nemlig til at mærke, at de bliver indlagt på et nyt hospital. - Nordjyderne kommer til at opleve en markant forskel i det, vi kan tilbyde, lyder det. Og det er blandt andet enkeltstuer til patienterne med mulighed for overnatning til pårørende, nye operationsstuer og generelt nyt udstyr. - Vi kommer til at give et førsteklasses tilbud til nordjyderne, afslutter Mads Duedahl. Nyt Aalborg Universitetshospital i Hospitalsbyen tager imod patienter fra Aalborg Universitetshospital yderligere to gange, før patienter fra Aalborg Universitetshospital Nord også bliver flyttet.

En ældre mand og en ældre kvinde blev torsdag fundet døde i forbindelse med en brand på Hanebakkevej i Skørping. Branden brød ud torsdag eftermiddag, og brandvæsnet var talstærkt til stede på bopælen. - I forbindelse med slukningsarbejdet blev de to personer fundet døde, oplyser efterforskningsleder Carsten Straszek fra Nordjyllands Politi. Den endelige brand- og dødsårsag forventes der at komme svar på senere på ugen. - Alt tyder på, at der er tale om en tragisk ulykke, siger Carsten Straszek. Beredskabet indsatte røgdykkere for at få slukket branden i huset, ligesom to vandtankvogne forsøgte at slukke branden, men de to personer, der formodes at bo på adressen, var på tragisk vis omkommet. Søndag eftermiddag blussede branden op igen ved en ildlomme, hvorfor beredskabet var tilstede på bopælen igen. Da Nordjyllands Politi fortsat foretager undersøgelser skulle slukningen foregå så nænsomt som muligt for ikke at slette spor, fortalte indsatsleder hos Nordjyllands Beredskab, Allan Frisk, tidligere søndag eftermiddag.

En ældre mand og en ældre kvinde blev torsdag fundet døde i forbindelse med en brand på Hanebakkevej i Skørping. - I forbindelse med slukningsarbejdet blev de to personer fundet døde, oplyser efterforskningsleder Carsten Straszek fra Nordjyllands Politi. Den endelige brand- og dødsårsag forventes der at komme svar på senere på ugen. - Alt tyder på, at der er tale om en tragisk ulykke, siger Carsten Straszek. Opdateres...

Nordjyllands Beredskab modtog en anmeldelse om en bygningsbrand klokken 13.55 ved Støvring. Den vagthavende hos Nordjyllands Beredskab oplyser, at beredskabet er kørt mod Hanebakkevej i Støvring, hvor beredskabet også tidligere har været ude i forbindelse med brand. TV2 Nord forsøger at få en kommentar fra indsatslederen på stedet. Opdateres...

I torsdags blev Peders bageri i Aars hacket, da en medarbejder ved en fejl åbnede en mail, der indeholdt såkaldt malware. Da medarbejderen trykkede på et link i mailen, fik hackeren adgang til bagerens mailkonto. Det var først, da bageriet blev kontaktet af dens kunder fredag, at de vidste noget var galt. - Vi blev ringet op af kunder, der havde modtaget falske fakturaer, siger Henrik Kristensen, der er indehaver af Peders bageri. Bageren fik kontaktet sin mailleverandør, der få timer efter fik det stoppet. Alligevel generer det Henrik Kristensen. - Det er pisse irriterende. Jeg håber bare ikke, at der er nogen af mine kunder, der har trykket på linket, siger han. I et Facebook-opslag gør Peders bageri opmærksom på de falske fakturaer. Sjusket hacker Han er taknemlig for de mange kunder, der har gjort bageriet opmærksom på problemet. - Der er omkring 50 kunder, der har ringet eller skrevet, fordi de undrede sig over, at de pludselig havde modtaget en faktura, siger bageren. Fakturaen blev sendt til bagerens kontokunder, der normalvis først modtager deres faktura i slutningen af måneden. Den falske faktura var på engelsk, og afsenderen var 'Peders bakery.' Det var derfor ret nemt at se, at fakturaen ikke var ægte. - Jeg kan glæde mig over, at hackeren ikke var bedre, siger Peders bageri med et smil.

Det er et alsidigt arbejde at være tilknyttet Kystredningstjenesten. Folkene fra Redningsstation Hanstholm måtte fredag i aktion med sneskovle for at forhindre, at en række fiskekuttere gik til bunds i havnebassinet. - Det var godt, at der var mange skovle og hænder til rådighed. Fartøjerne var så dækket af sne, at de lignede kæmpe snebolde med antenner stikkende op, konstaterer lederen af redningsstationen, Morten Olsen. Den usædvanlige opgave begyndte, da Hanstholm Havn kontaktede redningsstationen med en melding om, at en kutter var så dækket af fygesne, at den lå skævt i vandet og var tæt på at gå under. Redningsfolkene hastede mod kajen i en bil med pumpe, men da de nåede frem, var kutteren sunket. - Men så kunne vi se, at den var helt gal med flere andre fartøjer. Et af dem var tæt på at synke og hang i fortøjningerne. Vi begyndte at skovle sneen væk, og samtidig hjalp skibssmedien med at sætte en strop under det, fortæller Morten Olsen. Det lykkedes at redde den anden kutter. Hverken motor eller instrumenter havde taget skadet, så den kunne sejles fra stedet. Redningsfolkene koncentrerede sig herefter om at skovle sne fra flere andre fartøjer. - Ellers kunne det også hurtigt gå galt for dem, siger Morten Olsen. Nogen vil måske spørge, om det overhovedet var en opgave for jer? - Det er det, når et skib er ved at synke. Det var det, vi reagerede på. Der var ikke menneskeliv på spil, men et skib repræsenterer en stor værdi, og samtidig er der risiko for olieforurening. - Og når vi så kunne se, at det var tæt på at gå galt med flere andre skibe, lavede vi en præventiv indsats, selv om det måske ikke hører ind under vores normale opgaver, siger Morten Olsen. Han forklarer, at nogle af kutterejerne også selv kom til kajen for at hjælpe med at skovle, andre kunne ikke komme frem, fordi de var sneet inde, og andre bor langt væk. Hvordan var det at skovle sne som redningsmand? - Det er hårdt, når man har redningsdragt på. Og samtidig var det rigtig, rigtig koldt. Det blæste 16-22 sekundmeter fra øst, så vores ansigter og fingre svulmede godt op, da vi kom ind i varmen. De snedækkede skibe lå alle ved en kaj, som ligger op til et stort åbent areal. Dermed kunne vinden for alvor få fat i sneen og blæse den ned over kutterne. Morten Olsen forklarer, at der også tidligere har været problemer med sandfygning ved kajen.

Et uheld på E45 i nordgående retning fra Hobro mod Aalborg har skaber lige nu trafikale problemer. Højre spor er spærret og bjærgning af et køretøj er i gang. Der er nu lige gang i oprydningsarbejde, hvorfor vejhjælp er på stedet. Opdateres...

Søndag morgen klokken seks startede flytningen af de første sengepatienter fra Aalborg Universitetshospital Syd til Nyt Aalborg Universitetshospital i Hospitalbyen, der ligger ved Aalborg Universitet i den østlige del af byen. 87 patienter bliver fragtet i ambulance fra det ene hospital til det andet. Flytningen af sengepatienter forventes at foregå over tre omgange, og de næste bliver flyttet om seks uger. Der er afsat 20 ambulancer til at transportere patienterne. Til maj skal Aalborg Universitetshospital Nord, der ligger i Aalborg Centrum, også tømmes for patienter.

Natten til søndag klokken 04.44 modtog Nordjyllands Beredskab en anmeldelse om brand ved et sommerhus i Helbergskov ved Als. - Noget tyder på, at man har haft en form for levende lys i en trælysestage, som er brændt ned og har antændt lysestageholderen, siger vagtchef Torben Arendrup. Branden spredte sig til både terrasse og tagkonstruktion, men da beboerne opdagede branden og kom ud af huset, gik de hurtigt i gang med slukningsarbejde. Beboernes egen indsats er formentlig årsag til at branden ikke spredte sig yderligere, lyder det fra indsatslederen. Begge beboere kom sikkert ud af huset. Den ene havde dog fået lidt røg og blev derfor tjekket af en ambulance.

Natten til søndag klokken 04.44 modtog Nordjyllands Beredskab en anmeldelse om brand ved et sommerhus i Helbergskov ved Als. Det er ikke muligt at fastlægge den præcise brandårsag, men Nordjyllands Politi har en formodning: - Noget tyder på, at man har haft en form for levende lys i en trælysestage, som er brændt ned og har antændt lysestageholderen, siger vagtchef Torben Arendrup. Indsatsleder hos Nordjyllands Beredskab fortæller, at beboerne havde glemt at slukke lysestagen, da de gik i seng, og at branden spredte sig til både terrasse og tagkonstruktion. - Branden skabte så meget varme, at det har knust ruder i sommerhuset og lavet røg- og sodskader indenfor, siger Allan Frisk, der er indsatsleder hos Nordjyllands Beredskab. Vakse beboere Da beboerne opdagede branden og kom ud af huset, gik de hurtigt i gang med slukningsarbejde. - De brugte en pulverslukker og en vandslange til at slukke branden, siger indsatslederen. Beboernes egen indsats er formentlig årsag til at branden ikke spredte sig yderligere, lyder det fra indsatslederen. - Vores indsats derude gik ud på at pille noget af tagkonstruktionen af for at sikre os, at branden ikke havde spredt sig, siger Allan Frisk. Begge beboere kom sikkert ud af huset. Den ene havde dog fået lidt røg og blev derfor tjekket af en ambulance. Nordjyllands Politi oplyser, at der nu bliver foretaget undersøgelser for at fastslå brandårsagen.

Søndag morgen klokken seks startede flytningen af de første sengepatienter fra Aalborg Universitetshospital Syd til Nyt Aalborg Universitetshospital i Hospitalbyen, der ligger ved Aalborg Universitet i den østlige del af byen. 87 patienter bliver fragtet i ambulance fra det ene hospital til det andet. Flytningen af sengepatienter forventes at foregå over tre omgange, og de næste bliver flyttet om seks uger. Den første patient, der er blevet flyttet i nye rammer er 57-årige Erik Karlsen fra Frederikshavn. Han blev indlagt på hjertemedicinsk afdeling i fredags, hvor han afventer en bypass operation. 500 ansatte på opgaven Opgaven kræver 500 medarbejdere, som blandt andet involverer ansatte fra Den Præhospitale Virksomhed, sengeafdelinger, serviceafdelinger samt kommandocenteret, der er oprettet til formålet. Der er desuden afsat 20 ambulancer til at transportere patienterne. Til maj skal Aalborg Universitetshospital Nord, der ligger i Aalborg Centrum, også tømmes for patienter.

Selvom der ikke er mange gæster at finde hos Nordsøen Oceanarium fredag, mens snestormen hærger i Nordjylland, så er det faktisk ikke det generelle billede hos den nordjyske turistattraktion for tiden. Den seneste tid har man nemlig oplevet, at der i weekenderne er fyldt op med mellem 600 og 700 gæster, og det har man altså ifølge biolog Annika Thomsen til dels Aalborg Zoo og vintervejret at takke for. For mens Aalborg Zoo holder lukket i tre måneder, så har parkens årskortholdere kunnet vælge en kompensationspakke, hvor man blandt andet kan komme gratis i Nordsøen Oceanarium. - Generelt er her stille om vinteren, da der ikke kommer så mange turister, som der kommer om sommeren og i ferierne, men her i weekenderne oplever vi, at der kommer mellem 600 og 700 gæster, fortæller hun. Døjer ikke med frosten Selvom Nordjylland føles som en kummefryser for tiden, og der i skrivende stund er snestorm, som kan give udfordringer for nordjyderne, så oplever man altså ikke de store problemer på adressen i Hirtshals. - Vores sæler er ret ligeglade. De plejer at sole sig, og det gør de ikke fortiden, de holder sig mere under vand nu, men de er bygget til det og kan sagtens holde til kulden. Deres bassin har en del salt i sig, og så har vi udsugning, som holder bassinet i bevægelse, ligesom sælerne også gør, så vi har ikke oplevet nogle problemer med, at deres bassin fryser, fortæller Annika Thomsen. I de øvrige bassiner er kulden heller ikke problem, og når det kommer til foder, så har Nordsøen Oceanarium egen stor fryser og fjernlager, så man er altså heller ikke udfordret her, fortæller Annika Thomsen. - Vi er forberedte, og vi har hele tiden åbent, for vi er her uanset for at passe dyrene, griner hun.

Klokken er omkring halv ni, og Maha Ahler er alene i sit hjem. Noget, hun sjældent er. For begge hendes sønner har oplevet mistrivsel i skolen, og lige nu er den yngste dreng på syv kun ude af hjemmet halvanden time om dagen - og det er ikke en gang hver dag, at det lykkes. Han har ikke været reelt i skole siden december 2024, og det betyder, at Maja Ahler har været hjemmegående og sammen med sin søn stort set alle døgnets timer i mere end et år. - Det er hårdt. Det er ensomt som voksen at gå dag efter dag uden voksenkontakt, og det er slidsomt hele tiden at sætte sine egne behov sidst, fortæller Maja Ahler. Selvfølgelig gør hun det. Selvfølgelig kommer drengene i første række. Men det er krævende, fortæller hun, når det er hele tiden dag, efter dag, efter dag. - Det bliver også lidt kedeligt for ham i længden kun at være sammen med mig, og det slider på forholdet mellem os, ligesom det slider på forholdet mellem de to brødre, fordi der er en ulighed i, hvor meget jeg er sammen med dem hver især, og den ældste føler sig overset, og det er jo helt berettiget, forklarer Maja Ahler. Hendes ældste søn går i en DELTA-klasse på nedsat tid og er afsted stort set hver dag. Han trives ret godt i dag, men sådan har det ikke altid været. Også han har oplevet at være placeret i et tilbud, der ikke kunne rumme hans behov og været i mistrivsel. De første tegn Lige nu ved Maja Ahler ikke, hvad hun kigger ind i med sin yngste søn. Hun ved, at han skal have et andet skoletilbud. Men hvad det bliver, og hvornår det bliver, ved hun ikke. - Jeg forsøger at være håbefuld omkring det. Men samtidig gruer jeg også for det. For jeg ved, at det kommer til at kræve rigtig meget af både mig og ham, når han skal et nyt sted hen med nye børn og nye voksne, og vi er begge to bare virkelig brugte, siger Maja Ahler. For vejen hertil, hvor der måske er et passende skoletilbud i sigte, har været lang. Allerede i det tidlige efterår 2024 begyndte Maja Ahler at mærke, at hendes søn mistrives. Hun så det derhjemme og mærkede det, når hun skulle aflevere ham. Så hun rakte ud til skolen. - Men de så det ikke. Så der skete ikke rigtig noget. Og det er vildt svært at forsøge at råbe et helt system op. Der er ligesom et ulige forhold, og mine ord har ikke samme vægt som deres, for jeg er bare 'moren', siger Maja Ahler og fortsætter: - Så jeg skulle bare blive ved med at aflevere ham, og det gjorde jeg så, selvom det gjorde ondt i hjertet. I løbet af efteråret havde han nogle nedsmeltninger i skolen, hvor han blandt andet prøvede at hive et bord ud af væggen. - Og han er altså en bette gut, så det har været voldsomt, fortæller Maja Ahler. Det gik fra svært til umuligt at få ham i skole. Alligevel oplevede hun ikke, at der skete meget. Først flere måneder efter, var der andre end hende selv, der anerkendte, at der var tale om skolevægring. - Gå en tur på stien Der blev indkaldt til nogle møder, og det blev besluttet, at de skulle prøve at få sønnen tilbage i skolen. - Så blev der brugt en del tid på forskellige tiltag for at få ham tilbage i skole. Tiltag, der i min optik var ret fjollede, siger Maja Ahler. Det første var, at sønnen sammen med sin mor skulle gå daglige ture på en sti omkring skolen. Hun rettede ind og forsøgte at få sønnen med, selvom hun hurtigt kunne se, at det ikke gav mening. For det var jo ikke på stien, at problemet var. Det var i skolen. Tiden gik, og tingene blev ikke bedre. Det lykkedes aldrig at få Maja Ahlers søn tilbage i klasselokalet. - Der har været enormt meget ventetid. Sådan oplever jeg det. Som ventetid eller spildtid, men det er jo ikke ventetid på den måde, at vi bare har siddet og trillet tommefingre. Man har pakket det ind i alle mulige mærkelige indsatser, fortæller Maja Ahler. Hun beskriver forløbet som en trappe, hvor hvert trin er et tiltag. De mindste i bunden, de mest indgribende i toppen. Men for at komme til det trin, der virker, skal man have betrådt alle under - også selvom Maja Ahler fra start kunne have sagt, at de nederste steps ikke ville virke for hendes søn. - Vi kunne have sparet så mange ressourcer. Både ressourcer hos mig og min søn, men jo også skolens ressourcer, hvis jeg var blevet inddraget og præsenteret for alle muligheder. Men det gjorde jeg ikke, og det kan jeg godt være lidt bitter over, fordi vi har spildt kræfter på noget, der aldrig ville du. Konfliktniveauet stiger Grundet forløbet med sine sønner har Maja Ahler løbende haft dialoger med skoler, PPR, socialrådgivere og forskellige forvaltninger i Aalborg Kommune. Alt sammen i forsøget på at få den støtte til sine drenge og sin familie, som de har brug for. Men det har været svært. Det har været indviklet. Og det har taget tid. Hun husker, hvordan hun med sin ældste blev visiteret til børnepsykologisk team. De ventede otte måneder på at komme til, for så at finde ud af at det faktisk ikke var den hjælp, de havde brug for. I takt med at hendes yngste fik det sværere og sværere i skolen har hun også efterspurgt konkret hjælp i hjemmet til at håndtere konflikter. Konflikter, der opstår, mellem hende og drengene og drengene imellem, fordi de alle tre har ADHD og alle tre er slidte. - Det sker særligt, når vi alle er trætte, hvor det går op i hat og briller. Så skubber drengene til hinanden eller til mig, der bliver talt grimt og smækket så hårdt med dørene, at de ryger af hængslerne, fortæller Maja Ahler. Så hun har spurgt efter fagprofessionel hjælp, der kunne komme i hjemmet, observere de højspændte situationer og hjælpe hende med at løse dem anderledes. Længe fik hun at vide, at det ikke kunne lade sig gøre. At det tiltag ikke fandtes. For tre måneder siden fandt hun ud af, at det gør det. Det hedder pædagogisk familierådgivning. Job og Socialforvaltningen i Aalborg Kommune forklarer, at der i de seneste par år har været en kraftig stigning i behovet for pædagogisk familierådgivning, og at tilbuddet pt. har omkring 800 sager. - Jeg sagde ja tak til det med det samme. Men det er tre måneder siden, og vi er ikke blevet henvist endnu. Når de engang bliver henvist, er ventetiden yderligere to måneder. - Jeg tænker bare, åh, der er lang vej. For vi skal først igennem visitationen, før vi så kan komme ind i køen, og det hele trækker bare ud, siger Maja Ahler, alt i mens, at konflikterne i hjemmet fortsætter med at slide på såvel hende som børnene.

Henning Kjeldsen drøner afsted på en bjergside på Madeira. Han sidder bag rattet i en Austin Healey, der har kørt Le Mans.   Bilen er en del af en samling med biler, skilte og benzinstandere, som rigmanden fra Skagen er rejst til den portugisiske ø for at købe.  Samlingen skal indgå i udstillingen på Henning Kjeldsens nye oplevelsescenter i Skagen.  I ‘Kjeldsen indtager Skagen’ følger TV2 Nord byggeriet af Maskinrummet, som oplevelsescenteret hedder.  Se andet afsnit i sæson 2 her – artiklen fortsætter under programmet:  62-årige Henning Kjeldsen, der er på listen over de 100 rigeste danskere, har en passion for klassiske motorer og unikke biler.  Han har opbygget en af verdens største samlinger af historiske motorer, som bliver udstillet på Maskinrummet.  Henning Kjeldsen har også købt hele samlingen på det tidligere Jysk Automobilmuseum i Gjern med 116 biler fra tiden før besættelsen.  Designertasker og Louis Vuitton I begyndelsen var planen, at det skulle være en udstilling for dedikerede motorentusiaster. Men siden har det grebet om sig, og når Maskinrummet åbner, er det et oplevelsescenter på 10.000 kvadratmeter.  Udstillingen kommer også til at bestå af eksklusive designertasker og antikke rejsekufferter fra Louis Vuitton.  - Vi skal have noget, som kvinderne gerne vil kigge på. De vil nok ikke se på motorer og gamle Austin-biler, siger Henning Kjeldsen.  Han har hyret et team af eksperter fra Holland til at indrette en afdeling med kufferterne og designertaskerne. Selv har han ‘ikke en skid forstand på sådan noget' - endnu.  - Jeg er lige så stille ved at komme ind i det. Det har jeg aldrig interesseret mig for før, siger han.  Skabt til at arbejde Henning Kjeldsen har tjent sine penge på at handle med fiskekvoter, og han er god for 2,5 milliarder kroner.  Som han også sætter ord på i ‘Kjeldsen indtager Skagen’, kunne han nemt trække sig tilbage, rejse til Honolulu med hustruen Anita og drikke drinks på stranden.  Men sådan fungerer Henning Kjeldsen ikke.  Så da underskrifterne var sat på købsaftalen af bilsamlingen i Madeira, fandt han straks værktøjet frem og hjalp sælgeren med at pakke samlingen ned, på trods af at der i aftalen stod, at sælgeren skulle sørge for nedpakning og forsendelse.  Han kunne ikke lade være.  - En af min fars sidste bemærkninger var, at han havde levet et godt, langt liv, men at det bedste ved det hele var arbejdslivet, siger Henning Kjeldsen og fortsætter:  - Det bed jeg mærke i, for det kan jeg også godt selv lide. Jeg er skabt til at arbejde.  Se første afsnit i anden sæson af 'Kjeldsen indtager Skagen' ved at trykke her eller på TV 2 Play. Se eller gense første sæson her:

Vi nærmer os heftigt tiden for fastelavn, og i Hirtshals har de en kvinde, der bare går lidt mere op i det end alle andre. Louise Nielsen har brugt måneder på at blive klar. - Jeg tror, det er lige så stor en glæde for mig, som de smilende ansigter, jeg møder, siger Louise Nielsen, der årligt arrangerer en fastelavnsfest lidt ud over det sædvanlige. Årets tema er den svenske børnebogsforfatter Astrid Lindgren og en af hendes mest elskede karaktere - Pippi Langstrømpe. Sidste år var temaet fastelavn på japansk, så de kommer godt rundt i verden i Hirtshals. - Normalt bruger jeg tre fire måneder i opstarten med at brainstorme, finde et tema først og finde ud af, hvad skal der være udsmykning, siger Louise Nielsen og fortsætter: - Jeg prøver at gøre det lidt anderledes, så det ikke er et almindeligt fastelavnsarrangement, hvor der falder Hariboposer ud af tønderne, når der bliver slået hul af dem. I år er ingen undtagelse. Ud af tønderne kommer guldmønter af chokolade og skrabelodder, der giver ret til en softice med valgfri krymmel. Elsker de tossede idéer I hallen på Horne Efterskole, hvor årets fest bliver holdt, der står desuden en tro kopi af Pippi Langstrømpes hest kaldet "Lilla gubben". - Da hun ringede og sagde, at nu har jeg brug for en hest, så tænkte jeg, at det må vi jo finde ud af, men det var ikke lige den form for hest, jeg regnede med. Det lykkedes hende, og det er prisværdigt. Hun har sommetider nogle tossede idéer, men jeg elsker dem, så det er sjovt, siger Per Martensen, der er formand for Hirtshals Handel & Erhverv. Det er foreningen, der står for dagens fastelavnsfest, sådan officielt, men det er ildsjælen Louise Nielsen, der organiserer den. - Nu er der nok mange, der vil grine, men jeg er jo ikke typen, der læser en bog. Jeg er typen, der maler en væg eller begynder at tænke på et arrangement. Jeg kan bare godt lide at lave noget, jeg kan godt lide at holde mig i gang, og jeg kan godt lide at glæde folk, påpeger Louise Nielsen. Og det er handelschefen godt tilfreds med. - Det er altafgørende. Hun har stået for det syv eller otte år nu, og hun kommer med nye idéer hele tiden. En ildsjæl som Louise er uvurderlig, siger Per Martensen. Louise Nielsen er faktisk allerede begyndt at tænke på næste års fastelavn. Temaet er dog stadigvæk hemmeligt. I øvrigt hvis nogen skulle være interesseret i Pippi Langstrømpes rigtige navn, for sådan et har hun faktisk, så er det Pippilotta Viktualia Rullegardinia Krusemynta Efraimsdatter Langstrømpe.

Selvom frosten fører meget besværligt med sig, så kan det også være enormt smukt.  Rasmus Høgenhaug fra Jerup har fanget nogle pletskud fra Strandby og Bratten, hvor badebro og fiskekuttere er dækket af is. Se de vilde billeder herunder:

Lørdag aften er et spor spærret på E45 motorvejen i nordgående retning. Der er sket et uheld, og uheldsstedet er endnu ikke sikret. Mere specifikt er uheldet sket mellem afkørslen til Støvring N og Svenstrup, og det er venstre spor, der er spærret. Opdateres...

Ifølge nye tal fra Tryg har 18 procent af de gravide i Region Nordjylland en graviditetsforsikring. Det er en fordobling siden 2024, hvor det kun var ni procent. Det skriver Tryg i en pressemeddelelse. Det varierer, hvad en graviditetsforsikring dækker, men det kan være rådgivning og vejledning fra en online jordemoder. Derudover kan forsikringen også dække fysisk behandling ved ulykke eller professionel psykologhjælp ved sygdom, ulykke, dødsfald eller spontan abort. Selvom tendensen er den samme i resten af landet, så topper Region Nordjylland i andelen af kvinder med en graviditetsforsikring - kun overgået af Region Sjælland, hvor det gælder 19 procent.

24-årige Magnus Johannesen er dansk mester i herresingle. - Jeg er ekstremt glad for at stå med titlen, men det er selvfølgelig ikke sådan, jeg havde håbet på at stå med den, lyder det fra Magnus Johannesen, som oprindeligt er fra Brønderslev. Årsagen til at guldvinderen tøver med sin jubelsang, er fordi han fik titlen uden en finalekamp. Lørdag skulle han have dystet mod den forsvarende danske mester, Rasmus Gemke, men han har måttet trække sig med en skade.

Selvom Aalborg Håndbolds cheftræner Simon Dahl har måttet undvære størstedelen af sin trup siden slutningen af december, så var det altså ikke et problem for ham eller truppen at finde hinanden igen og hive endnu en storsejr hjem i årets første kamp mod Sønderjyske. 35-25 endte lørdagens opgør nemlig i nordjydernes favør, og det var altså stortset alle Aalborg-spillerne, som kom i aktion i kampen. - Jeg synes, det var fint, og det var en fin måde for os at komme igang på, og det var lige, som vi havde drømt om i forhold til at få bragt mange folk i spil. Det har jo været lidt hektiske dage for os, men nu kan vi forhåbentligt lande lidt mere i det, og så for alvor starte det hårde arbejde på mandag, lyder det fra en tilfreds Simon Dahl. Går 'All-in' på at vinde grundspillet onsdag Med lørdagens sejr kan Aalborg Håndbold nu sikre sig grundspilssejren allerede onsdag, hvis de slår Grindsted, som gæster Sparekassen Danmark Arena, og det er altså noget, som man vil gå benhårdt efter. - Vi vil rigtig gerne vinde grundspillet, og vi vil rigtig gerne vinde på onsdag, så det går vi 'all-in' på, fortæller cheftræneren og fortsætter: - Så giver det selvfølgelig en god tryghed, hvis det lykkedes os at vinde onsdag, men på onsdag skal vi spille mod Grindsted, og det kommer vi til at være godt forberedte på. Vi har mange ting, vi gerne vil have lagt ind i vores spil, og det bliver det primære, men vi kommer selvfølgelig også til at forholde os til noget af det, som de er gode til, og hvordan vi kan slå det i stykker. Men udover sejren lørdag og muligheden for at sikre sig grundspilssejren onsdag, så glædede det altså også cheftræneren at være tilbage i Sparekassen Danmark Arena. - Det var fantastisk. Det er altid dejligt, og det er en rigtig god følelse, man får, når lyset slukkes, og vi gør klar til indløb, så ved man, at det er ved at være nu. Vi er også rigtig gode herinde, så på den måde var det også fantastisk at være tilbage, afslutter han.

Når sneen daler ned, får de fleste lyst til at blive hjemme. Men for de hjemløse kan det blive en kold affære. Og det har bekymret Mette Olesen fra Nørresundby, som derfor lavede et hjertevarmt opslag i den lokale Facebook-gruppe. Her skriver hun, at hun åbner dørene for hjemløse, der mangler et sted at sove. Prisen er blot høflighed. - Det var fordi jeg så en artikel om, at de havde fundet en hjælpløs mand, der nærmest var dybfrossen, da de fandt ham, og jeg tænkte, at det er jo ganske fordærdeligt, at vi bor i et land som Danmark, og så er der folk, som er nødt til at opholde sig udenfor i sådan et vejr, siger Mette Olesen, som derfor stillede sit gæsteværelse til rådighed: - Så kunne jeg da vaske deres tøj, kokkerere et eller andet, og så kunne de da komme videre i teksten. Tilbuddet står ved magt Det er nok ikke alle, der i samme stil vil åbne sit hjem uden tøven. Men for pensionist Mette Olesen, der tidligere har arbejdet som pædagog, falder det hende naturligt, fortæller hun: - Jeg har set livets skyggesider, og så synes jeg jo egentlig bare, at vi alle skal have en chance. Opslaget har fået flere end 2000 likes og knap 200 kommentarer, hvor folk roser nordjyden for at have hjertet på rette sted. Der er endnu ingen hjemløse, som har meldt sit ankomst, og Mette Olesen kan forstå på varmestuerne i Aalborg og omegn, at de stadig har ledige pladser. Tilbuddet står dog ved magt, så længe vejret er, som det er, understreger hun: - Jeg kan ikke gøre særlig meget med verdenssituationen, men jeg kan da gøre noget i min by.

Aalborg Håndbold vandt lørdag eftermiddag med 35-25 over Sønderjyske hjemme i Sparekassen Danmark Arena foran 5135 tilskuere. Aalborgenserne skulle lige igang igen efter juleferie og EM-slutrunden, men der gik ikke længe, før nordjyderne fik fat i kampen, som de dominerede hele vejen igennem. Læs mere om kampen her: